HarmonyOS – Huaweis eget operativsystem

Handelskrigen mellem USA og Huawei begrænser Huaweis adgang til amerikanske produkter, som Android og Google. Huawei har derfor udviklet deres eget operativsystem.

Handelskrigen mellem Kina og USA, der har ramt Huawei, er blevet endnu mere alvorlig for Huawei. For nylig udløb nemlig den midlertidlige licens, der gjorde det muligt for Google at udsende opdateringer til Huaweis smartphones. Nu skal Huawei selv levere alle de opdateringer.

Det har tvunget Huawei til at udvikle alternativer. Blandt andet har de udviklet en del apps der kan erstatte Google’s apps, såsom AppGallery der er en erstatning for Google Play. Men sidste år udviklede de også et operativsystem, der har fået navnet HarmonyOS, og det spekuleres om det skal erstatte Android på fremtidige Huawei telefoner.

På den korte bane mener mange dog ikke at det vil ske endnu. Huaweis ledelse støtter nemlig fortsat Android, hvor de bruger Open Source udgaven. Herudover har de udviklet Huawei Mobile Services, der er en erstatning til Google Mobile Services. Altså alle de mange apps Google leverer.

Huawei kæmper med at få Android udviklere til også at udgive deres Android app på AppGallery. Det er der stadig en del udfordringer med, selvom det går fremad. Netop dette er nok også det bedste argument for at de ikke vil flytte over til HarmonyOS, da de så skal få udviklerne til også at udgive deres app her. Og det bliver sværere når der er tale om et helt nyt operativsystem.

En af forskellene på Android og HarmonyOS er at Android er baseret på en monolitisk linux kerne, mens HarmonyOS er bygget på en mikrokerne. Kernen er mindre og lettere end Android kernen, hvilket også kan gøre HarmonyOS mere effektivt.

Desuden er HarmonyOS bygget til at skulle bruges på tværs af mange forskellige enheder, herunder computere, tablets, mobiltelefoner og smarture. Lidt ligesom Microsoft forsøgte med Windows 10 tidligere. Dette ville også gøre at en app vile virke på flere enheder.

HarmonyOS vil altså formentlig ikke komme på Huawei telefoner endnu. Men hvis Huawei bliver smidt helt ud af Android, vil det formentlig ske.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x