Google Pixel 6 og 6 Pro lanceret – Men ikke i Danmark

Google lancerer nu næste serie i deres mobiltelefon Pixel 6 og Pixel 6 Pro. Desværre lanceres denne heller ikke i Danmark.

Fra i går var det muligt at bestille den nye Google Pixel 6 og 6 Pro – Google’s egen Android smartphone serie. De vil så blive afsendt fra den 28. oktober. Prisen er 599 pund for Google Pixel 6 og fra 849 pund for Google Pixel 6 Pro, svarende til hhv. 5.300 og 7.500 danske kroner. Dette gør dem prismæssigt til attraktive bud på alternativer til Apple’s iPhone og Samsungs Galaxy telefoner.

Nogle af specifikationerne for Google Pixel 6 og Pixel 6 Pro er:

  • 128 GB intern lagerplads i begge modeller, men du kan købe op til hhv. 256 GB og 512 GB.
  • Ny ARM SoC processor
  • Hhv. 8 og 12 GB RAM
  • Hhv. 6,4 90 Hz 1080p og 6,7″ 120 Hz 1440p OLED skærme
  • 50 MP wide, 12 MP ultrawide og 48 MP telephoto (kun 6 Pro) kamera på bagsiden med LDAF sensor
  • Hhv. 8 MP og 11,1 MP kamera på forsiden
  • Trådløs opladning
  • 5G support
  • Fingeraftrykslæser
  • Hhv. 4614 mAh og 5004 mAh batterikapacitet, der i gennemsnit holder 34 timers batteri
  • Android 12

Telefonerne skulle indeholde en ny ARM SoC processor, som Google også kalder for Tensor og fremhæver at de kan yde tilsvarende Snapdragon 888, som findes i mange Android telefoner. Tensor er den første mobilchip som Google har produceret selv kun til Pixel, og de lover en ydelse der er op til 80% hurtigere sammenlignet med Pixel 5. Det er spændende hvad oplevelserne af ydelse og kameraerne med de nye processorer er for Pixel.

Som det traditonelt gælder for Pixel telefonerne, får de nyeste version af Android som de første Android telefoner. Derfor leveres de med den kommende version af Android, nemlig version 12.

Kameraerne er nok den mest prominerende del af telefonerne, og stikker lidt ud på bagsiden. Det har vi også set for flere iPhone og Android telefoner. I stedet for at fylde kun en del af hjørnet på bagsiden af telefonen fylder kameraerne på Pixel derimod hele bredden. Kameraerne har altid været fremhævet for Pixel-telefonerne, og her leveres Pixel 6 og 6 Pro med hhv. 2 og 3 kameraer på bagsiden og hvert et frontkamera. Det ene kamera er et 50 MP wide kamera, det næste 12 MP ultrawide og det sidste der kun findes i Pro versionen et 48 MP telephoto kamera. På forsiden er der hhv. et 8 og 11,1 MP kamera.

Telefonerne leveres begge i tre forskellige farver: Cloudy White, Sorta Sunny og Stormy Black.

Sammen med Pixel telefonerne blev næste version af Android, Android 12, også lanceret. Og som det plejer at være lanceres denne først med Pixel, før den kommer ud til de andre Android mærker. Android 12 leverer bl.a. muligheden for scrolling screeenshot, dvs. hvor du kan tage et screenshot af en hel side og ikke kun den del af siden der er synlig på skærmen. Der skrues også op for sikkerheden af bl.a. tilladelsen til at se din lokation. Endelig indføres en ny double tab funktion på siden, som du også har set ved iPhone.

Desværre ser det ud til at Google Pixel 6 og Pixel 6 Pro igen ikke kommer direkte til salg i Danmark. Umiddelbart vil telefonerne kun blive lanceret i USA, Storbritannien, Australien, Tyskland, Japan, Taiwan og Frankrig. Heldigvis forventer vi fortsat at telefonerne vil blive parallelimporteret til butikker i Danmark, og du derfor vil kunne købe Pixel telefonerne her i gennem.

Hvis du kigger på prisen vil du lægge mærke til at du med Pixel får meget telefon for pengene. Det er det samme som har været gældende for de tidligere versioner, men der har været spekulationer om Pixel 6 skulle få en pris på over 6.000 kroner, men som nævnt vil den kun koste omkring 5.300 kroner. Den er altså meget konkurrencedygtig i pris i forhold til tilsvarende telefoner fra Samsung og Apple.

Se også en sammenligning med Samsung Galaxy S21 og iPhone 13 her. Kigger man på sammenligningen ser man at man får virkelig meget telefon for pengene i Pixel 6. Desværre har Google ikke valgt at levere en mindre version, som kunne tilsvare iPhone 13 Mini, hvor nogle foretrækker en telefon af mindre dimensioner.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x