Facebook får et nyt logo

Efter i mange år at have haft det velkendte blå Facebook-logo, præsenterer Facebook nu et helt nyt logo.

I en pressemeddelelse annoncerer Facebook deres kommende ændring af logo. Som noget nyt skal Facebook fremover skrives kun med store bogstaver, så der står FACEBOOK. Desuden vil Facebook tilføje “From FACEBOOK” til alle deres apps, så folk lettere kan genkende den kommer fra dem.

Selve logoet skifter farve fra blå, grøn, lille, rød og orange som er farver der repræsenterer mange af de produkter de ejer. Altså blå for Facebook, grøn for WhatsApp og lilla, rød og orange for Instagram.

Formålet med ændringen er at klargøre mere hvilke produkter der kommer fra Facebook. Facebook ejer nemlig udover Facebook selv også Facebook Messenger, Instagram, Oculus, WhatsApp, Workspace, Portal og Calibra.

Ændringen er formentlig en del af den charmeoffensiv som Facebook kører for øjeblikket, i et forsøg på at rebrande deres navn. Facebook er jo kommet noget i modvind de seneste år, specielt efter Cambridge Analytica Skandalen, hvor der skete massive læk af fortrolige brugerdata.

Det forlyder også af internationale medier, at det faktisk blev overvejet at skifte hele navnet på moderfirmaet for Facebook. Dette forslag blev dog taget af bordet igen, angiveligt fordi de ikke ville fremstå som nogen der løber fra deres problemer. I stedet har de altså valgt en strategi hvor de vil rebrande deres produkter. Ved at påføre deres navn til alle de produkter de ejer, vil de prøve at høste lidt goodwill fra alle de andre produkter de har.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Skriv en kommentar

avatar
  Abonner  
Giv besked ved