Da jeg skiftede fra Telmore til Oister…

Her får du mine erfaringer med at skifte mobilselskab – i mit tilfælde fra Telmore til Oister. Jeg kommer ind på hvor lang tid det tog og hvilke gebyrer der var. 
Jeg vil til at starte med slå fast, at jeg på ingen måder skiftede fra Telmore til Oister fordi jeg var utilfreds. Der var høj service, priserne var billige og det kørte stabilt hos Telmore. Men Oister gav mig bare et bedre tilbud, specielt i forbindelse med at jeg også skulle have mobilt bredbånd i hjemmet.
Det fungerer på den måde, når man skal have nyt mobilselskab, at man blot bestiller et nyt abonnement. Her kan du så vælge at det skal være med nummerflytning. Og her er det altså så vigtig at du ikke går ind og afbestiller abonnementet fra dit tidligere selskab – det gør nemlig det nye selskab.
Så modtager du så et midlertidligt nummer fra dit nye mobilselskab – i mit tilfælde fra Oister. Dette nummer kan jeg i princippet godt tage i brug med det samme, men jeg kan også vente indtil selve flytningen foregår. Ved at vente, er det mit gamle nummer der gælder hele tiden.
Efter en uges tid får man en dato for hvornår selve nummeret bliver flyttet – og det er typisk 30-40 dage efter du har bestilt dit nye mobilabonnement.

Hvilke gebyrer er der?

Der er selvfølgelig altid gebyrer for oprettelse i det nye mobilselskab. I mit tilfælde var det gratis at flytte mit mobilabonnement til Oister, så her var der ingen gebyrer.
Så kan der også være forskellige udgifter og gebyrer forbundet med at skulle sige det gamle abonnement op. Det kan f.eks. være udgifter i forbindelse med overlap af mobilabonnement mellem det gamle og det nye selskab.
Der kan også være gebyrer forbundet med at Telmore skal opsige dit abonnement. Som standard tog de f.eks. et gebyr på 100 kroner for at udbetale din restsaldo på en check. Dette kan man undgå ved at gå ind og bede om at få udbetalt på sin bankkonto i stedet.
Alt i alt har flytningen, indtil videre, altså været gratis og jeg har sparet 100 kroner i gebyrer. Har du nogle spørgsmål eller har brug for et godt råd er du velkommen til at skrive en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x