Godt alternativ til dyrt bredbånd

Er du også træt af for dyrt bredbånd og tvungen kabel-TV, hvis du vil have bredbånd? Så er her et godt alternativ – nemlig en WiFi router til mobilt bredbånd.
Jeg har hidtil været kunde hos Stofa i mange år. Her har jeg kun anvendt bredbåndsproduktet, fordi jeg alligevel ser TV via streaming tjenester, som f.eks. Netflix, Viaplay og TV2 play. Derfor har jeg ikke brug for det kabel TV der hører med til Stofa.
Jeg har flere gange henvendt mig til Stofas kundeservice, for at høre om det ikke var muligt kun at være bredbåndskunde, men uden held. Hvis man ville være bredbåndskunde hos Stofa, så hører kabel TV med.
Så blev jeg egentlig glad, da Stofa for nyligt annoncerede at de også ligesom Yousee ville gøre bredbåndsproduktet uafhængig af kabel TV. Glæden holdt dog ikke længe, da jeg efter kontakt med kundeservice fik at vide at det ikke gælder alle steder og det er den enkelte antenneforening der bestemmer. Og min antenneforening havde netop bestemt at de to produkter skulle købes sammen.
Jeg synes ikke det kan være rimeligt at man skal være tvungen til at være kabel TV kunde, når man kun har brug for bredbånd. Desværre havde jeg ikke telefonstik i hjemmet, så jeg kunne ikke så let skifte til en anden bredbåndsudbyder. Det betød i praksis at jeg betalte 377 kr. pr. måned, bare for at have bredbånd derhjemme.
Almindelig mobilt bredbånd med en dongle var ikke nok, fordi jeg har brug for bredbånd til mange enheder. Herunder også en chromecast, hvor jeg kunne se Netflix meget nemt på mit TV. Alt sammen enheder der kræver bredbånd.

Mobilt bredbånd via en router

Så det jeg egentlig havde brug for var mobilt bredbånd via en router. Der er fint dækning hjemme ved mig, så kunne jeg få en router der kunne fange mobilt bredbånd og så streame det ud i hjemmet, så var jeg tilfreds.
Det produkt jeg valgte var Oister Bredbånd til hjemmet. De giver billigt mobilt bredbånd og en WiFi router til at føre det ud i hjemmet med.
Oister-Wifi-router
Routeren får man lige nu gratis med, når man bestiller produktet. Oprettelsen er lige nu også gratis. Det gør det billigt at komme igang, fordi man kan så for 169 kroner pr. måned få 100 GB mobilt bredbånd og en WiFi router. Produktet kan opsiges efter minimum 6 måneder, men herefter så fra måned til måned. Man kan også fint opgradere, hvis man selv får brug for mere data. Hvis man i forvejen er Oister mobilkunde, kan man få det til 149 kroner pr. måned.
Hastigheden kan officielt svinge fra 8-20 MBit/s, men i praksis har jeg altid en hastighed på 20 MBit/s som var det samme jeg havde ved Stofa.

Hvor meget data bruger jeg?

Hvor meget data har du så brug for? Det spørgsmål stillede jeg også mig selv. Her fandt jeg følgende retningslinjer, som man kan bruge:

  • 50 timers streaming af video bruger ca. 15 GB data pr. måned.
  • 20 timers streaming af musik bruger ca. 1,2 GB data pr. måned.
  • Aktiv e-mail og surfing bruger ca. 0,2 GB data pr. måned.
  • Upload og download af billeder bruger ca. 1,5 GB data pr. måned, for 500 billeder.
  • 50 timers online spil bruger ca. 0,25 GB data pr. måned.
  • Download af ca. 500 musiknumre giver 3,5 GB data pr. måned.

Udfra disse retningslinjer, synes jeg at 100 GB data var rigeligt til mig. Ellers kan man jo altid opgradere.
Hvis du bruger mere data end du har købt, får du ikke en ekstra regning. Så skruer de bare hastigheden ned resten af måneden, så du måske ikke længere kan streame Netflix, men stadig kan gå på nettet.

Er der god nok dækning?

Som sagt havde jeg ikke problemer med at få en hurtig hastighed, men det afhænger jo af hvor i landet man bor. Her kan det være en god ide at kigge på dette dækningskort, hvor du kan indtaste din adresse og se om der er god dækning hvor du bor.

Hvordan virker det?

Det nemme ved dette mobile bredbånd med WiFi router, er at du bare sætter dit simkort i og sætter routeren i stikkontaktet. Du skal ikke bøvle med nogen netværkskabler. Så finder du netværkskort og password i bunden af routeren, og bruger dette til at forbinde med bredbåndet.
Herefter vil routeren fange 3G nettet og streame det ud til hele hjemmet. Du kan også tage routeren med dig når du kører i toget eller er på besøg et sted. Når bare du har adgang til strøm til routeren.

Hvilken router er med?

Mobilt bredbånd fra Oister blev leveret med en Huawei E5180 WiFi router. Den koster normalt 799 kroner, men er gratis lige nu hvis man bestiller mobilt bredbånd med. Den understøtter både 3G og 4G, så har du 4G dækning kan du få hastigheder op til 35 Mbit/s.
Den understøtter 802.11 b/g/n 2.4 G, hvilket er okay hurtig trådløst bredbånd, og passer fint til de fleste.
Har du nogen spørgsmål er du meget velkommen til at skrive dem i en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Katharina Tahirih Rhodes siger:

Hej Andreas!
Jeg har netop anskaffet mig den router hos Oister som du omtaler i stedet for min dyre faste bredbåndsforbindelse.
Jeg forsøgte at opsætte min chromecast til routeren men får den besked at på nuværende tidspunkt kan chromecast ikke benyttes med denne type netværk!?
Du skriver at du også har chromecast – oplevede du ingen vanskeligheder med at etablere chromecast med det mobile bredbånd?
Bedste hilsner.
Katharina.

Hej Katharina!
Nej, det virker fint for mig. Hvornår får du den besked? Chromecast burde ikke skelne mellem hvilket trådløst bredbånd der er tale om.
Mvh. Andreas

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x