BedsteAntivirus.com – Pas på at følge rådene

En side kommer med råd til hvilket antiviriusprogram du skal købe, og du kan købe det gennem dem. Men vær skeptisk, læs her hvorfor.

For nylig faldt jeg over den hjemmeside der hedder bedsteantivirus.com, hvor du på dansk præsenteres for en liste med antivirus-software du kan købe og gode råd til hvorfor du skal købe et antivirusprogram. Men du skal ikke stole for meget på hvad der står på den side, fordi det er en ren salgsside, hvor de vil sige hvad som helst for at få dig til at købe software, som de så tjener penge på.

For en god ordens skyld bør jeg nævne, at jeg selv lige har skrevet en kort artikel om hvilket antivirusprogram du bør anskaffe dig. Jeg kan godt afsløre, at mit råd er ikke at bruge penge på antivirusprogrammer, men derimod anvende det gratis og indbyggede antivirusprogram der allerede findes i Windows. Og har du Mac eller Linux giver det da slet ikke mening at anskaffe et antivirusprogram.

Siden bedsteantivirus.com kommer først med en liste med antivirussoftware, hvor du direkte kan købe dem. Det er en annonce, og denne side er derfor det man kalder for en affiliate side. En side hvis formål er at få dig til at klikke på annoncerne, så ejeren kan tjene penge på det. På denne liste nævnes de programmer der hedder Norton Antivirus, McAfee Antivirus, Panda, TotalAV, Bitdefender, Intego, Avira, PCprotect, BullGuard og Avast, men disse er ikke udvalgt fordi de er de bedste. De er udvalgt fordi dem kan ejeren tjene penge på.

Når siden bedsteantivirus.com skriver “Vi har nøje analyseret og testet de førende antivirusprogrammer for vores læsere og præsenterer her de mest velrenommerede udbydere på en brugervenlig liste.” så er det altså løgn. De har ikke analyseret og testet de programmer. De programmer er kun udvalgt fordi ejeren kan tjene penge på dem.

Længere nede på siden skriver de “Med den vanvittige stigning i ransomware-angreb, malware, brud på datasikkerhed og andre cyber-sikkerhedstrusler, har internetsikkerhed og antivirusprogrammer aldrig været vigtigere end i dag.“. Det er korrekt at ransomware er i stigning, men dem forebygger du ikke mest effektivt ved at installere et antivirusprogram. Dem forebygger du med sund fornuft, så du f.eks. ikke installerer ting du ikke har bedt om, og med backup. Læs mere om Ransomware her. Det er altså bare et salgstrick for at få dig til at købe antivirusprogrammer, som ikke beskytter dig bedre.

Så skriver de “Vi har researchet og undersøgt for dig. Alle udbydere af antivirusprogrammer på vores websted er blevet testet af de førende tredjeparts antiviruslaboratorier og af vores egne redaktører.“. Hvad er lige antiviruslaboratorier? Det er simpelthen noget vrøvl, med det eneste formål at få dig til at købe.

Hvem ejer bedsteantivirus.com?

Men hvem ejer så egentlig hjemmesiden bedsteantivirus.com? Det er der ingen der ved. De har nemlig skjult deres ejeroplysninger i domæneregistret. Der står følgende i WHOIS registret for hjemmesiden:

Registrant Contact Information:
NameWithheld for Privacy Purposes
OrganizationPrivacy service provided by Withheld for Privacy ehf
AddressKalkofnsvegur 2
CityReykjavik
State / ProvinceCapital Region
Postal Code101
CountryIS
Phone+354.4212434
Email

Administrative Contact Information:
NameWithheld for Privacy Purposes
OrganizationPrivacy service provided by Withheld for Privacy ehf
AddressKalkofnsvegur 2
CityReykjavik
State / ProvinceCapital Region
Postal Code101
CountryIS
Phone+354.4212434
Email

Technical Contact Information:
NameWithheld for Privacy Purposes
OrganizationPrivacy service provided by Withheld for Privacy ehf
AddressKalkofnsvegur 2
CityReykjavik
State / ProvinceCapital Region
Postal Code101
CountryIS
Phone+354.4212434
Email

Information Updated: 2021-10-19 07:45:33

Hjemmesidens ejer er formentlig slet ikke dansker, men derimod er det en standardhjemmeside der er oversat til flere sprog. I hvert fald indeholder den første linje på hjemmesiden “Den bedste antivirus-software 2021” en grammatisk fejl.

Der fremgår heller ikke af hjemmesidens detaljerede sider noget om hvem ejeren er. Under siden for ansvarsfraskrivelse fremgår dog “Indholdet og værkerne på disse sider oprettet af webstedsoperatørerne er underlagt britiske ophavsretlige love.“, så udfra dette kunne man mistænke at siden oprindeligt er britisk.

Stol ikke på bedsteantivirus.com

Du kan altså ikke stole på bedsteantivirus.com. De skriver flere forkerte ting, og er formentlig en standardside der er oversat med det ene formål at tjene penge på at du klikker på på links.

Brug din sunde fornuft i stedet. Der er allerede antivirussoftware indbygget i Windows, og sørger du i stedet for en effektiv løbende backup til din computer, går intet tabt hvis din computer bliver hacket, inficeret med virus, går til i en brand eller bliver stjålet.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x