De bedste routere i 2017 – se hvad du skal kigge efter

Læs her om de bedste routere i 2017 og hvorfor det kan være en god ide at investere i en ny router til dit internet. 
Routeren er den enhed der sender det trådløse internet ud i huset, hvor dine computere, tablets og mobiltelefoner så kan koble sig på internettet. Men måske du har prøvet, at internettet ikke virker i hele huset? Måske hastigheden ikke er det som internetudbyderen har lovet? Måske du bliver smidt af internettet? Det kan altsammen være tegn på at du har en dårlig router, og bør skifte den ud.
Du får som regel med de fleste internetabonnementer i dag leveret en router. Men den router er ikke en router af særlig høj kvalitet, og det kan sagtens være en ide at købe din egen router og koble dine enheder på, hvis du vil have maks ud af dit internetabonnement.

Hvad er en router?

Routeren er altså den enhed som skal sidde i dit telefonstik eller kabel-tv-stik, og herfra sende trådløst internet ud i huset. I routeren sidder der et modem, der kommunikerer med internetudbyderen og så sidder der selve routeren, som har til opgave at dele internetsignalet op, så det kan deles blandt flere enheder på én gang.
Enhederne kan være computere, tablets og mobiltelefoner. De kan kobles til routeren enten via et kabel eller trådløst – det der kaldes for WiFi.
Routeren modtager fra internetudbyderen en IP adresse, der er husets IP adresse udadtil. Men da hver enhed SKAL have hver sin IP adresse for at komme på internettet, har routeren til opgave at tildele en intern IP adresse til hver enhed. På den måde kan man skelne både mellem en IP adresse udadtil og en IP adresse indadtil.

Hvilket behov har du i en router?

Hvis du skal anskaffe dig en ny router, er det vigtigste spørgsmål at få afklaret, hvilket behov du har. Det kan nemlig være meget forskellig fra husstand til husstand, hvad deres behov er. Netop derfor kan det for en lejlighed være fint med den router der følger med fra internetudbyderen, men i et hus kan det måske ikke være tilstrækkeligt.
De ting der afgør hvilket behov du har er:

  • Hvilken rækkevidde skal netværket have? Og skal rækkevidden kun være inden for huset, eller skal du også kunne komme på internettet ude i haven?
  • Hvor mange enheder skal kunne komme på internettet samtidig?
  • Hvilken type enheder skal kunne koble sig på internettet?
  • Hvad skal du bruge internettet til? Skal du bare tjekke din mail og Facebook, eller skal du også streame TV eller spille spil online?

Hvis du skulle købe en router der alligevel ikke rækker langt nok, kan du også vælge at udvide signalet med en såkaldt WiFi Extender. En WiFi Extender opfanger signalet fra din router, og sender det så videre ud. Men lad os lige kigge på nogle af de egenskaber der findes for en router.

Single eller Dual band

Man skelner mellem routere der kører på single band og routere der kører på dual band. Det handler her om hvilke bånd routeren anvender. Hvis den kører på single band udsender den et trådløst netværk der kører på 2,4 GHz, mens en dual band router både kan køre på 2,4 GHz netværket og 5 GHz netværket.
Hvis du har en dual band router, vil 5 GHz enheder også kunne udnytte internettet fuldt ud. Herudover vil enheder der kun kører på 2,4 GHz også skulle konkurrere med andre enheder i huset, der udnytter det samme frekvensområde. 5 GHz området er ofte mindre anvendt end 2,4 GHz netværket og du risikerer derfor ikke at båndet er optaget, når du skal bruge det.
Der findes faktisk også tripple band routere, der har ét 2,4 GHz bånd og to 5 GHz bånd. Det er især godt i en husstand hvor rigtig mange enheder skal kunne koble sig på.

Trådløse protokoller

Et trådløst netværk anvender 802.11 protokoller til at sende og modtage data. Men der findes forskellige standarder, og gamle 802.11b og 802.11g standarder kan kun overføre data på henholdsvis 11 Mbps og 54 Mbps og kan kun arbejde på et 2,4 GHz bånd.
Den mest udbredte WiFi protokol er 802.11n og her er den maksimale hastighed 600 Mbps og de kan arbejde både med 2,4 og 5 GHz båndet. Disse anvender en teknologi der hedder MIMO teknologi (Multiple Input Multiple Output), hvor man med flere antenner kan sende og modtage data, hvilket udnytter potentialet mest effektivt.
Hvis du kun har 802.11n enheder kan en 802.11n router være fint. Men hvis du virkelig skal bruge internet med power, kan det være en ide at investere i en nyere standard. Den nyeste standard hedder nemlig 802.11ac og den har en del fordele i forhold til tidligere standarder. Dels kan den anvende et bredere bånd, udvidet MIMO og den såkaldte beamforming teknologi, hvor WiFi signalet sendes direkte til klienten i stedet for at sende signalet ud i alle retninger.

Kablet forbindelse

Det er også vigtigt at huske på, at man bruger ikke kun en router til trådløs forbindelse, men også til kablet forbindelse. Nogle enheder vil du måske have forbundet til et kabel i stedet for. Her skal du gå efter at hastigheden for routeren er minimum 10, 100 eller 1000 Gigabit.

USB port

Det kan være en god ide at have en router med en USB port, fordi så kan du enten sætte en ekstern harddisk eller en printer til, der så vil blive delt på hele netværket. Det er jo smart at du kan have printeren sat ved siden af routeren, og så kan printe direkte fra alle enheder på netværket.

Andre muligheder

Andre ting du kan lægge mærke til, er om routeren har forældrekontrol. Forældrekontrol gør det muligt at styre hvor længe dine børn er på internettet og hvilke sider de må besøge. Alternativ kan du kigge på denne enhed, du også kan koble til din router og som hjælper dig med forældrekontrollen.
Nogle routere har også en gæstefunktion, hvor du kan aktivere et gæstenetværk, så du ikke skal udlevere dit normale password til gæster når de skal låne netværket. Du vil ofte også kunne begrænse hvad de kan bruge internettet til, eller måske have et særligt password til gæstenetværket. En af fordelene ved et gæstenetværk er også, at gæsterne så ofte kan få adgang til internettet, uden at få adgang til dine filer og printer.

Sikkerhed

Sikkerhed er en meget vigtig del af en router. Du bør ALDRIG køre med en router, der ikke er krypteret med et password. Der findes forskellige krypteringsteknologier, og nogle teknologier er mere sikre end andre. Ofte hedder teknologierne WPA eller WPA2 – og de lidt mere sikre hedder WPA Enterprise.
Der findes også på nogle routere en såkaldt WPS knap. En WPS knap gør at når du har trykket på knappen, får enheder adgang til routeren let og uden password. Man kan sige at en WPS knap erstatter passwordet med et fysisk tryk på en knap. Dette er også sikkert, men nogle mener det er lettere at håndtere end at skulle bruge et password. Det er måske smag og behag.

Gode routere i 2017

Nu ved du en del om det du skal vide omkring en router, for at kunne vælge den perfekte router til dit netværk. Jeg har kigget på lidt forskellige routere, jeg selv synes er rigtig gode.
TP-Link Archer C9 Dual-Band Gigabit trådløs router er en router der fås til knap 900 kroner, og som har dual band, dvs. du kan både bruge den på 2,4 GHz båndet og 5 GHz båndet. Den bruger 802.11ac teknologi, der er den nyeste trådløse standard, så her er du også med, hvis du køber denne router. Routeren har også to USB3 porte, så du kan tilslutte en printer og ekstern harddisk, som så kan tilgås fra hele netværket. Jeg kan varmt anbefale denne router, hvis du leder efter en god router, der udnytter hele din internethastighed.
D-Link DIR-868L trådløs router er en router, som jeg synes har et rigtig pænt signal og som du faktisk kan være bekendt at have stående i stuen. Den kan fås fra ca. 1100 kroner, og for det får du en dual band router der også kan køre på 802.11ac standarden. Routeren har også en enkelt USB port, men det er en USB2 port, hvilket egentlig godt kunne have været en USB3.
NETGEAR Nighthawk X4S R7800 AC2600 trådløs router er en router i den lidt dyrere klasse, der fås til knap 2000 kroner. Den dyrere pris skyldes dog også at det er en såkaldt gaming router, der er toptunet til dig der skal spille spil online, og ikke kan have at internettet svigter undervejs. Den understøtter dual band og 802.11ac teknologi, og overføre data med hele 2533 Mbps. Den har også 2 USB3 porte så du kan tilslutte en ekstern harddisk og printer, som så kan bruges via netværket.
Linksys EA6100 Smart DualBand Router AC1200 er en router fra 432 kroner, og udover det er en dual band router med 802.11ac standarden, har den også en række andre lækre ting. Den har en USB2 port, der godt kunne have været en USB3 port, men som trods alt gør det muligt at køre en ekstern harddisk eller printer ind over netværket. Herudover er den udstyret med smart software, der gør at du kan overvåge og styre netværket via en app. Routeren har også mulighed for forældrekontrol og kan faktisk også virke som en DLNA-server, dvs. en medieserver hvor du kan streame mediefiler ud til enheder i huset.
Linksys EA9500 trådløs router er en router der koster 3.699 kroner, men det skyldes at det er en tripple band router. Dvs. den har et 2,4 GHz bånd og 2 x 5 GHz bånd og du dermed kan koble rigtig mange enheder på routeren samtidig. Den anvender selvfølgelig også 802.11ac standarden, og med sine 8 antenner kan du få WiFi hastighed op til hele 5,3 Gbps. Den har smart teknologi, så du med en app kan overvåge og styre netværket og herudover også 1 USB2 og 1 USB3 port, hvor du kan slutte en printer og en ekstern harddisk til (Tip: slut harddisken til USB3, da den er mere afhængig af hastigheden).
Jeg håber denne artikel gav dig et indblik i hvilke egenskaber du kan kigge efter i en router, og nogle eksempler på gode routere i 2017. Hvis du selv har valgt en anden router, må du meget gerne skrive i en kommentar, hvad der gjorde at du valgte den router.

0 0 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x