Banken må IKKE tage dit Dankort fordi du står i RKI

Mange banker har frataget deres kunder deres Dankort, hvis de kom i RKI-registret. Men det må de ikke siger Forbrugerombudsmanden.

Du er lige kommet i RKI-registret, og straks efter ringer din bankrådgiver. Han vil meddele dig at du ikke længere kan have et Dankort, men nu må nøjes med et Mastercard Debet i stedet. Dette har mange banker gjort, men det er ikke lovligt ifølge Forbrugerombudsmanden.

Bankernes begrundelse har været at du ved at stå i RKI-registret er en dårlig betaler, og der derfor er en højere risiko for at du overtrækker kortet. Men dette er ikke nok til at give bankerne retten til at tage kortet, har Forbrugerombudsmanden nu besluttet.

Sagen startede ved at Coop Bank spærrede en mands Dankort, da han kom i RKI-registret. Ikke nok med det, så bestilte de også som erstatning et Mastercard Debet uden hans tilladelse. Manden havde ingen kredit i banken – udelukkende et Dankort.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen udtaler i sagen:

”Når en kunde bliver registreret i RKI, så har vedkommende misligholdt en eller flere af sine betalingsaftaler. Men det giver ikke en bank ret til at spærre kundens Visa/Dankort, når der ikke er en aftale om kredit, og bestille et andet betalingskort til kunden uden kundens samtykke.

I takt med udviklingen mod det kontantløse samfund er vi som forbrugere i stigende grad afhængige af betalingskort. Det er vores adgang til at foretage indkøb og betale. Derfor begrænser reglerne bankernes mulighed for at spærre vores betalingskort.”

Så nu er det slut for bankerne at fratage dit Dankort hvis du kommer i RKI. Har du prøvet dette, er du meget velkommen til at berette om det i kommentarerne.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x