Apple Mac Mini 2023 – Ny mini-stationær PC fra Apple

Skal du have en stationær PC kan du overveje om du skal have en Mac Mini, som ikke fylder meget, men som kan opfylde de flestes behov til en computer.

Jeg skal snart købe en ny stationær computer til hjemmet, og en af de ting jeg overvejer er om jeg skal købe en Mini-PC eller Thin PC denne gang. Da jeg godt kan lide Mac, overvejer jeg om jeg skal anskaffe mig en Apple Mac Mini denne gang. Det er en lille computerboks, som man kobler til skærm, tastatur og mus og så kører det. Selve boksen er under 20x20x4 cm stor og den fylder derfor ikke særlig meget på et skrivebord.

Prisen er ca. 5.500 kroner og det er lige til at overkomme, men så skal man selvfølgelig også ud og anskaffe sig skærm, tastatur og mus, hvis man ikke har det i forvejen.

Som andre minicomputere har Mac Mini en masse stik, og her kan du finde både HDMI, Thunderbolt, Ethernet, USB og Jackstick omme på bagsiden. Skærmen sætter du til via Thunderbolt eller HDMI. Du kan også vælge at sætte to skærme til, så skal den ene bare forbindes med HDMI og den anden med Thunderbolt. Man kan også opgradere til M2 Pro modellen, og her får du mulighed for at sætte tre skærme til.

Chippen i Mac Mini er en Apple M2 chip. Processoren er en 8-core, men du kan få op til 12-core. GPU fås fra 10 til 19-core. Hukommelsen er som standard 8 GB, men du kan få op til 32 GB. Lagerpladsen er SSD, så det er hurtigt og lydløst. Pladsen er fra 256 GB til 8 TB. Den har også WiFi 6E som kan give en hastighed på op til 2,4 Gb/s.

Apple Mac Mini ser interessant ud, men hvis man samtidig skal have en skærm, tastatur og mus skal man af med et betydeligt beløb. Alene skærmen koster omkring 14.000 kroner. Tastaturet koster 1.700 kroner og musen 849 kroner. Du sparer altså ikke penge ved at købe en Mac Mini fremfor en Macbook air.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x