Anmeldelse af TP-Link Archer C7 AC1750

TP-Link Archer C7 AC1750 er en god router, der ikke er i den helt billige klasse, men heller ikke for dyr. Den kan opfylde de fleste routerkrav til et hjem.
I dag fik jeg mulighed for at opsætte og afprøve en ny router. Det var en router til et helt almindelig parcelhus, hvor der skulle opsættes en router til husets bredbånd. Routeren skulle være forholdsvis billig, men ikke så billig så den var dårlig. Efter at have tjekket markedet for routere, faldt valget så på denne TP-Link Archer C7 AC1750 router.
Den kostede under 700 kroner, så routere findes billigere, men til gengæld havde den lidt flere features end de billigere routere. For det første havde den tre antenner, og selvom de ikke altid ser så pæne ud ved en router, så er det alligevel en god ide, når man vil have lidt hastighed og stabilitet på bredbåndet. For det andet understøttede den også både 2,4 GHz og 5 GHz båndet, hvilket gjorde det mulighed for at få lidt mere fart på. Endelig så understøtter den også 802.11ac standarden, der er den næste netværksstandard der kommer.
Udenpå var der de her tre antenner, men indeni var der faktisk endnu tre antenner, så det totalt set er en router med seks antenner.
Udover at routeren understøtter dual band, så har du også mulighed for at sætte gæsteadgang op. Det giver nogle specielle gæstepasswords, som gør det muligt at du kan lade dine gæster bruge dit bredbånd, men uden at de skal have adgang til hele dit netværk, som for eksempel dine private filer der er delt på en netværksserver. Der er også forældrekontrol, så du helt selv kan styre om der er nogle hjemmesider dine børn ikke skal ind og besøge.
Routeren var meget nem at sætte op. Den blev sat til bredbåndsmodemet og strøm og så var vi stort set igang. Jeg downloadede en app, forbandt til den nye router og så kunne jeg konfigurere den direkte fra app’en. Her kunne jeg for eksempel skifte navnet på routeren og password til den, og mange andre indstillinger. Hvis jeg havde lyst, kunne jeg også have gjort det via en almindelig computer, hvor jeg tilgår routeren i en browser.
Der er nogle USB-porte på routeren også. Det er en god ting, fordi det for eksempel giver mulighed for at sætte en netværksprinter til routeren. Altså så alle enheder der er forbundet til routeren også kan udskrive direkte på printeren.
Som noget specielt er der på routeren her også en WPS knap. En WPS knap gør det meget hurtig at oprette forbindelse mellem en enhed og en router. Du trykker bare på en knap på enheden og så en knap på routeren og så finder de hinanden. Helt uden at skulle skrive et password.
Routeren havde en fin rækkevidde der kunne nå det meste af huset. Hvis jeg gik ud i haven kunne jeg godt finde områder, hvor der ikke var netværk, men det kunne man heller ikke forlange for en router i denne klasse. Alt i alt er det her et rigtig godt og billig køb, hvis du skal have en router der ikke er noget billigt bras, men heller ikke for dyr.
De tekniske detaljer:

Produktnavn Archer C7 AC1750
Producent TP-Link
Netværksstandard 802.11b/g/n/ac
Dataoverførselshastighed 1750 Mbps
Band 2,4 GHz og 5 GHz (Dual band)
LAN hastighed 10/100/1000 Mbit (4 porte)
USB porte 2xUSB 2.0
Set til pris 699 kroner – Køb den her

Vores vurdering:

  • Routeren er lidt dyrere end de billigste routere i klassen.
  • Routeren er fint holdbar, men måske ikke så pæn at have stående i stuen, på grund af antennerne.
  • Meget brugervenlig router der var nem at sætte op, kunne sættes op med app og havde endda en WPS knap
  • Fin rækkevidde og bredbåndet virkede bare. Er en dual band router.
  • Et godt køb hvis du leder efter en router til et helt almindeligt hus, men som ikke er noget billigt bras
Pris ★★★☆☆
Kvalitet ★★★☆☆
Brugervenlighed ★★★★☆
Ydelse ★★★★☆
Samlet karakter ★★★★
0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x