Affaldsgebyr for nystartede virksomheder

Som virksomhed skal man som udgangspunkt betale affaldsgebyr. Dette kan være en af de ting som afholder en person der omsætter for under 50.000 kr. i løbet af 12 måneder, at oprette en Personlig ejet Mindre Virksomhed (PMV) fremfor at have en uregistreret virksomhed.

Her gennemgås principperne for affaldsgebyret, hvis du skal starte virksomhed – og hvordan du måske kan undgå at betale det.

Affaldsgebyret kaldes også for affaldsadministrationsgebyret, og opkræves af kommunerne fordi virksomhederne kan have noget affald de skal af med og måske anvender kommunens genbrugsstationer.

Det er derfor også kommunen som administrer gebyret og bestemmer hvad det skal koste. Gebyret ligger typisk på 4-500 kr. pr. år.

Du kan undgå at betale gebyret

I nogle tilfælde kan du undgå at skulle betale gebyret. Det vil ofte være hvis du kan dokumentere at du har en omsætning under et vist beløb årligt. Denne beløbsgrænse sætter kommunen også, og det er derfor nødvendigt at kontakte kommunen for at få denne at vide. Grænsen vil typisk være hvis du omsætter for mindre end 300.000 kr. årligt.

Udover denne grænse, skal du typisk også dokumentere at du håndterer dit affald efter reglerne (dvs. f.eks. ikke smider det ud i skoven) og at du ikke anvender kommunens genbrugsstationer.

Nogle er fritaget på forhånd

I affaldsbekendtgørelsen er der angivet nogle virksomheder som på forhånd ikke skal betale affaldsgebyret. Kravet er at virksomheden har 0-1 ansatte, hvor ejeren tælles med. Se om din virksomhed har en af nedenstående branchekoder, da du så er du fritaget for affaldsgebyret på forhånd.

 

tabel

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x