Ægte 5G vs 5G Light – Hvad er forskellen?

Læs her om hvad der kaldes ægte 5G og hvad der kaldes 5G light.

5G er ikke bare 5G. Der er forskel på hvilke frekvenser der benyttes, hvilket kan have betydning for den hastighed man kan opnå og hvor tæt masterne skal stå.

TDC åbner op for 5G fra den 7. september. Men inden du kaster for mange penge efter en ny 5G telefon og et dyrt 5G abonnement skal du vide, at for de fleste vil der kun være tale om 5G light.

5G light er 5G der benyttes på 700 MHz frekvensbåndet, hvor der kan opnås hastigheder op til 300 Mbps. Derimod kan der opnås langt højere hastigheder (omkring 1 Gbps) på 3,5 GHz frekvensbåndet, der kaldes for ægte 5G.

Men 3,5 GHz frekvenserne kommer først til auktion til efteråret, så det er ikke dem TDC vil kunne tilbyde i første omgang. Kun på forsøgsbasis vil enkelte blive tilbudt ægte 5G i få store byer. Resten må nøjes med 5G Light.

Selv når 3,5 GHz frekvensbåndet kommer til efteråret vil det tage noget tid før det rulles ud. Det er nemlig sådan at jo højere frekvens, desto tættere skal masterne sidde.

Andre begreber om 5G er NSA 5G (5G Light) og SA 5G. NSA står for non-standalone access og betyder at 5G anvender faciliteterne ved 4G til at levere 5G med højere hastighed og båndbredde. SA står for standalone access og det er 5G der er uafhængig af 4G, altså faciliteter der er detikeret til 5G og kan give meget høje hastigheder og minimal latenstid.

Det er Ericsson der har udbygget 5G netværket for TDC. Nokia vil skulle udbygge 5G netværket for Telenor/Telia (TT-netværket) i begyndelsen af 2021, mens 3 endnu ikke har valgt en leverandør til opgaven.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x