ZIP vs. TAR vs GZIP – hvad er egentlig forskellen?

Når du downloader filer vil du ofte se filendelserne ZIP, TAR eller GZ. Vi forklarer forskellen mellem de forskellige formater her.
Alle disse formater har noget med pakning af filer at gøre. Det handler om at pakke mange filer og mapper ind i én samlet fil og eventuelt komprimere den så den fylder mindre. Det klassiske format de fleste kender er ZIP-formatet. Det er et pakkeformat hvor alle filerne er pakket til en .ZIP fil og er blevet komprimeret. ZIP er nok den pakkestandard der er mest udbredt i Windows i dag.
TAR og GZ er to andre formater der anvendes til pakning og komprimering. Det er nok den standard de fleste kender i Linux eller Mac, men den anvendes efterhånden også en del i Windows. Det bør også nævnes at der i Linux og Mac også findes andre pakkeformater, som bl.a. AR og CPIO, men de er ikke så kendte.

Hvad er en ZIP fil?

En ZIP fil er en fil der både er pakket og komprimeret og er standard i Windows. Det er en komprimering, hvor LZ77 algoritmen anvendes til at komprimere filerne. Det blev udviklet af PKWARE og implementeret i MS DOS før i tiden, og derfor har der desværre også været nogle kommercielle interesser og patenter forbundet med ZIP.

Hvad er en TAR fil?

En TAR fil er ikke komprimeret som en ZIP fil. Den er bare en fil, hvor mange filer og mapper er pakket sammen til én fil. Hvis du pakker filer ind i en TAR fil, vil den altså ikke fylde mindre.
Derfor kan du komprimere en TAR-fil efter den er pakket. Det gør du med GZIP og filen vil derfor typisk ende på .TAR.GZ for at signalere at den både er pakket og komprimeret.

Hvad er en GZ fil?

En GZ fil er altså en GZIP komprimeret fil. Det er typisk en TAR fil der bliver GZIP komprimeret og dermed kommer til at fylde mindre.
GZIP er et format der, ligesom ZIP, anvender LZ77 algoritmen til at komprimere filer med. Til forskel fra ZIP er der ikke patenter og kommercielle interesser, men det er derimod et gratis alternativ. En anden forskel er at ZIP både pakker og komprimerer – hvor GZIP kun komprimerer. Det betyder at filerne skal først være pakket af TAR for at du kan anvende GZIP.

Findes der andre komprimeringsformater?

Der er selvfølgelig også udviklet andre formater til at komprimere med, end formater der komprimerer med LZ77 algoritmen. BZIP2 er et komprimeringsformat der anvender Burrows.Wheeler algoritmen til at komprimere med.
XZ er et andet komprimeringsformat der anvender LZMA algoritmen til at komprimere med.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x