Wix vs WordPress – Hvad er det bedste CMS?

Wix vs WordPress – Hvad er det bedste CMS?

Du kan bruge både Wix og WordPress til at lave din hjemmeside med, men hvilken platform er egentlig den bedste? Det vil jeg kigge lidt på i denne artikel.

Når du skal lave en hjemmeside, skal du bruge tre ting:

  • Et sted din hjemmeside kan ligge (hedder ofte et webhotel)
  • Et domæne
  • Et CMS

CMS står for Content Management System og er den platform du skal lave din hjemmeside på. CMS’et bliver installeret på dit webhotel, og du kan så lave din hjemmeside herudfra.

Både WordPress og Wix er to populære hjemmeside platforme. I denne artikel vil jeg forsøge at sammenligne dem, så du kan vurdere forskellen mellem dem.

Brugervenlighed – Wix eller WordPress?

Når det kommer til brugervenlighed, er der ingen tvivl om at Wix er i top. Du kan få din hjemmeside op på få sekunder, og de har lavet en hjemmeside bygger, hvor du kan bygge din hjemmeside så simpelt ved bare at trække og slippe elementer. Nemmere kan det ikke blive. Så hvad angår brugervenlighed, scorer Wix altså mest.

Men når det er sagt, så er WordPress altså også ekstrem brugervenlig. Det kræver ingen teknisk snilde at komme igang med WordPress, og hvis du køber et webhotel hos Unoeuro, kan du installere WordPress med et klik.

Når du skal skrive indlæg på din hjemmeside i WordPress, foregår det ikke med træk og slip, men minder lidt om at skrive noget i Word. Så enkelt er det. Og for nylig lancerede WordPress den nye editor Gutenberg, der faktisk med tiden vil kunne tilbyde noget der minder mere om Wix.

Pris – Hvad er billigst?

Når det kommer til prisen, så er der ingen tvivl om at WordPress er MEGET billigere end Wix. Godt nok tilbyder Wix en gratis hjemmeside, men så får du en grim adresse som minder om https://dinhjemmeside.wix.com/dinside. Skal du have dit eget domæne tilknyttet koster det ca. 365 kroner pr. år – og så bliver der oven i købet vist reklamer på din hjemmeside.

WordPress kan du installere på ethvert webhotel. Her kan jeg anbefale Unoeuro, hvor du får et webhotel inkl. et DK domæne til under 250 kroner pr. år. Og så vises der ikke reklamer.

Temaer – WordPress eller Wix

Wix har en del temaer du kan vælge imellem, i hvert fald 500 forskellige. Har du valgt et tema, er det ikke nemt at skifte det igen.

Til gengæld tilbyder WordPress mange tusinde forskellige temaer, som er helt gratis at bruge. Og du kan til enhver tid og meget nemt skifte tema, hvis du skifter mening.

Der er altså ingen tvivl om at når det kommer til temaer og design, så vinder WordPress. Det er også her du har nemmere ved at tilpasse din webside, så den ser ud nøjagtig som du vil have det.

Søgemaskineoptimering – Er Wix godt nok?

Wix har haft store problemer med søgemaskineoptimering, men de er de seneste år blevet markant bedre. De har fået styr på deres Ajax kode, så Google nemmere kan indlæse siderne. Du skal dog regne med det tager længere tid end for en WordPress side.

Samtidig er der begrænsninger for hvor meget du kan toptune søgemaskineoptimering i Wix. I WordPress er der ingen begræsninger.

Endelig har Wix hjemmesider en tendens til at være langsomme, hvilket ikke er så godt for søgemaskineoptimering.

Mobiloptimering – Wix eller WordPress?

Både Wix og WordPress er perfekt mobiloptimeret, og du skal du ikke tænke på. Strengt taget kan du dog godt installere et tema i WordPress der ikke er mobiloptimeret, men det er i hvert fald mindretallet, og så kan du jo bare vælge et andet tema.

Webshop – Wix eller WordPress?

Wix tilbyder et webshop modul, der er udemærket. WordPress tilbyder ligeledes et webshop plugin der hedder Woocommerce der er meget avanceret.

Jeg vil dog sige at hvis du planlægger at starte en webshop, så overvej hverken at bruge WordPress eller Wix. Vælg i stedet Prestashop der også er gratis, men meget mere avanceret. Du kan også med et Unoeuro webhotel installere Prestashop med et klik.

Samlet set vinder Wix på brugervenligheden – men WordPress vinder på pris, temaer og søgemaskineoptimering. Og når det kommer til webshop, ville jeg nok vælge noget helt tredje. Hvis du har flere spørgsmål til forskellene mellem Wix og WordPress, kan du skrive en kommentar nedenunder.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

Skriv et svar

%d bloggers like this: