Undgå topskat – Sådan minimerer du din Topskat

Her kan du læse hvordan du optimerer din topskat, så du slipper for at betale så lidt topskat som muligt.

De fleste der betaler topskat hader den, fordi det gør at du betaler meget skat af den sidste tjente krone og dermed også at incitamentet til at arbejde mere bliver mindre. Efterhånden findes der desværre ikke mange måder du kan fjerne topskat på, så i sidste ende hvis du tjener meget kommer du til at betale topskat. Men i denne artikel vil vi lige kigge på nogle af dem.

Topskatten udgør 15% af den del af din personlige indkomst der overstiger 552.500 kr. efter AM-bidrag er trukket fra eller 600.543 kr. før AM-bidrag er trukket fra. Topskattegrundlaget er den personlige indkomst, ikke den skattepligtige indkomst. Det betyder at du kan ikke trække renter eller ligningsmæssige fradrag fra grundlaget for din topskat.

Der er dog enkelte fradrag du godt kan trække fra din topskat, fordi det trækkes fra i den personlige indkomst. Det drejer sig specielt om pension. Du kan nemlig indbetale penge på en ratepension, og det du indbetaler trækkes fra din personlige indkomst og derfor grundlaget for din topskat. I år 2022 er beløbsgrænsen for hvor meget du kan indbetale på en ratepension på 59.200 kroner. Det svarer til at du kan slippe for knap 9.000 kroner topskat hvert år, så det kan godt betale sig at gøre.

Udover en ratepension, kan du også indbetale til en livrente. Her er beløbsgrænsen 54.500 kroner pr. år, hvilket altså også reducerer din topskat med cirka 8.000 kroner. Endelig kan du måske få din arbejdsgiver til at indbetale noget af lønnen på en livrente, og her er der ingen beløbsgrænse.

Men når du har brugt dette fradrag er der desværre ikke så meget at gøre. Hvis en del af din indkomst kommer fra en personlig indkomst, kan du overveje at beskatte den efter virksomhedsskatteordningen, hvis det kun er nogle år du betaler topskat. På den måde kan du nemlig udjævne indkomsten år for år, så du betaler mindst mulig topskat.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x