Playstation Classic – Den gode gamle Playstation kommer tilbage

Del denne artikelShare on Facebook
Facebook
0Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
0

Snart kan du købe den gode gamle PS1 med 20 spil og genopleve spiloplevelsen fra den første version af Playstation. Se hvilke 20 spil der kommer med her.

Du husker måske dengang Sony med PS1 satte standarden for professionel gaming konsoller? Den firkantede grå boks bringer sikkert gode minder frem hos de fleste gamere. Nu kommer den tilbage, fordi Sony har valgt at relancere Playstation 1, ligesom det er sket med mange andre gamle spilkonsoller.

Det er usikkert om den gamle Playstation 1 også vil blive sat til salg i Danmark, men i USA vil den blive frigivet den 3. december. Den vil kun koste 99,99 dollars svarende til 650 danske kroner.

Sammen med Playstation Classic, som den også hedder, vil der blive udgivet 20 af de gamle spil. Disse omfatter: Battle Arena Toshinden, Cool Boarders 2, Destruction Derby, Final Fantasy VII, Grand Theft Auto, Intelligent Qube, Jumping Flash, Metal Gear Solid, Mr Driller, Oddworld: Abe’s Oddysee, Rayman, Resident Evil Director’s Cut, Revelations: Persona, Ridge Racer Type 4, Super Puzzle Fighter II Turbo, Syphon Filter, Tekken 3, Tom Clancy’s Rainbow Six, Twisted Metal og Wild Arms.

Relanceringen af den første version af Playstation kommer efter relanceringen af den populære NES Classic Edition. Det er altså trenden lige nu, at vi ser at de gamle spilkonsoller bliver udgivet igen.

Det er 24 år siden at Playstation 1 blev udgivet. Helt ens er relanceringen dog ikke, fordi den er 45% mindre end den originale version. Der medfølger også 2 controllere, selvfølgelig med kabel – og så et hukommelseskort, så du kan gemme når du skifter spil. Konsollen skal tilkobles til HDMI porten på dit TV.

Del denne artikelShare on Facebook
Facebook
0Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
0

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *