Installer Virtualmin og Apache på Ubuntu 18.04

Her vil jeg beskrive hvordan du får en Apache Webserver med Virtualmin på en VPS fra DigitalOcean.
Først skal du oprette en droplet i DigitalOcean med Ubuntu 18.04 præinstalleret. Bemærk at hvis du skal køre Virtualmin, så skal det være LTS versioner af Ubuntu du kører. Når du har bygget din droplet logger du ind på den, f.eks. med Putty. Indtast brugernavn og password for din root konto – eller log alternativt ind med en SSH nøgle.
Det kan være en god ide at pege et domæne eller subdomæne hen på serverens IP adresse og så også gøre dette domæne til hostname. På den måde kan du nemlig fremover skrive dette hostname i stedet for IP adressen.
Men lad os komme igang. Først opdaterer du lige systemet.

sudo apt-get update

Installer Webmin/Virtualmin

Nu skal vi igang med at installere først Webmin og herefter Virtualmin. Webmin er grundsystemet hvor Virtualmin er en pakke til denne. Først henter vi de pakker der skal bruges:

sudo apt install python apt-show-versions libapt-pkg-perl libauthen-pam-perl libio-pty-perl libnet-ssleay-perl

Så downloader du Webmin, der jo er grundpakken der skal køre Virtualmin:

cd /tmp && curl -L -O http://www.webmin.com/download/deb/webmin-current.deb

Og så installerer vi Webmin:

sudo dpkg -i webmin-current.deb

Du skulle nu faktisk gerne være i stand til at tilgå Webmin via din browser fra https://dit-ip-adresse:10000. Bemærk at du vil få en advarsel første gang du tilgår via https, da vi jo endnu ikke har installeret noget certifikat.
Så skal vi downloade Virtualmin:

curl -O http://software.virtualmin.com/gpl/scripts/install.sh

Og gøre pakken eksekverbar:

sudo chmod +x install.sh

Og installere Virtualmin:

sudo ./install.sh

Tryk ja for at fortsætte og ja for at oprette en swap fil. Så går serveren igang med at installere Virtualmin inkl. LAMP (Apache, PHP og MySQL). Bagefter kan du tilgå Virtualmin via Webmin.

Gør MySQL mere sikker

Selvom MySQL allerede er installeret anbefales det at køre denne guide, for at gøre MySQL mere sikker:

mysql_secure_installation

Tilføj HTTPS til server

Når du er logget ind på Virtualmin skal du først igang med en post installation wizard. Efter denne skal du som det første tilføje domænet for din server som virtuel server og herefter tilføje et Let’s encrypt certifikat til dette.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x