Paint får en overhaling i Windows 11

Microsoft er igang med at forbedre et af de mest klassiske og elskede programmer i Windows – Paint.

Alle kender paint gennem mange år som et meget simpelt, men godt tegneprogram i Windows. Det er det program du bruger når du lige hurtig skal lave en lille tilretning. Nu kommer der snart en opdatering til programmet.

Selve programmet har fået et nyt design, herunder en opdatering generelt i værktøjslinjen. Blandt andet har tekstboksen fået en toolbar der gør det muligt at ændre teksten du skriver i tekstboksen.

Der er dog ikke umiddelbart nogle nye værktøjer at spore, så du kommer stadig til at få det gamle klassiske program. Jeg synes ellers det kunne have været rart hvis der havde været en mulighed for at kunne ændre en baggrund til gennemsigtig og så gemme billederne med transparant baggrund. Man kommer heller ikke til at se muligheden for at kunne arbejde med layers i Paint.

Programmet stammer helt tilbage fra Windows version 1 og i Windows 10 kom der en 3D version, men nu opdaterer Microsoft selve programmet. Jeg har fået Windows 11 og den er endnu ikke kommet ud til mig, men bliver formentlig rullet ud til de fleste inden for de næste uger.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x