Nu kommer HBO Max til Danmark

Om få dage kommer HBO Max til Danmark. Se hvad den nye streaming tjeneste indeholder, hvad den kommer til at koste og hvornår den kommer i Danmark.

Om kun 15 dage – den 26. oktober – lanceres HBO Max i Danmark. Det kommer til at ske ved at den eksisterende streamingtjeneste HBO Nordic omdannes til HBO Max. Det kommer til at have betydning både for indholdet og prisen, som vi skal se på her.

Lad os starte med prisen. HBO Nordic koster i dag 99 kroner pr. måned. Når HBO Max lanceres falder prisen til 79 kroner pr. måned, formentlig for at konkurrere med nogle af de andre streamingtjenester. Hvis du i forvejen er abonnent på HBO Nordic, får du et særligt tilbud, fordi så kan du købe hele det første år på én gang for 599 kroner. Det svarer til at du får 4 måneders HBO Max gratis.

Du vil med HBO Max kunne streame på 3 enheder samtidig, og have op til 5 profiler tilknyttet dit abonnement. Du må dog stadig ikke dele abonnementet med andre – der er tale om et husstandsabonnement.

HBO Max samler indhold fra Warner Bros., HBO, Max Originals, DC og Cartoon Network. Ifølge HBO Nordic indeholder de 4000 udsendelser fra HBO, Showtime, AMC, FX, Hulu, BBC og Starz. Det forlyder ikke at man skulle kunne miste noget på HBO Max, som man har på HBO Nordic, men tværtimod at der skulle blive tilført ekstra herunder udsendelser fra Warner Bros og Max Originals.

Tjenesten vil fra starten blive tilgængelig på iPhone og iPad, Android-telefoner og -tablets, Apple TV, Android TV, Chromecast, Samsung TV, LG, Chrome OS, MacOS, Windows PC, PS5, PS4, Xbox Series X|S og Xbox One.

Det bør i øvrigt også nævnes at Discovery og WarnerMedia, der står bag HBO Max, aktuelt er igang med at fusionere. Om det også kommer til at betyde at vi i fremtiden vil se en fusion af Discovery+ og HBO Max må tiden vise. Fusionen mellem de to selskaber skulle efter planen gennemføres i 2022.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x