Streaming tjenester – godt alternativ til kabel TV

I mange år har folk været tvunget til at skulle abonnere på store kanal TV pakker med en masse kanaler de alligevel ikke ser. Sådan er det ikke mere, fordi nu er der kommet et alternativ – nemlig streaming TV. Der findes i dag efterhånden så mange streaming tjenester, som fint kan erstatte kabel TV. 
Mulighederne for at erstatte kabel TV med streaming TV er bedre end nogensinde. Hidtil har man, hvis man har haft Stofa eller Yousee bredbånd, været tvunget til også at have deres kabel TV pakker. Men det ændrer både Stofa og Yousee nu på, fordi de nu vil tilbyde rene bredbånds produkter.
Når man har opsagt kabel TV, skal man naturligvis finde et alternativ. Og her findes der heldigvis en masse streaming tjenester, hvor du for få penge hver måned kan få både film og TV-kanaler.
Jeg kan i øvrigt anbefale dig at anskaffe en Chromecast til dit TV, hvilket vil gøre det nemt for dig at anvende streaming tjenesterne på dit TV, selvom de ikke findes som apps på dit TV. Se evt. en anmeldelse af chromecast her.

Netflix

Den mest populære tjeneste er nok Netflix. Netflix indeholder et hav af film – især vil du kunne genkende gamle film du har set før i tiden og nu kan gense. Herudover indeholder Netflix også rigtig meget for børn, som f.eks. tegnefilm og børnefilm. Netflix laver også en del serier selv, der har modtaget awards, som f.eks. Orange is the new black.
Netflix er nok især blevet populære fordi det understøttes af så mange enheder, f.eks. er det indbygget i en del smart TV og Apple TV. Netflix understøtter også Chromecast.
Netflix koster kun 79 kroner pr. måned, hvilket kun er en brøkdel af hvad en kabel TV pakke koster. Du kan også få den første måned helt gratis. Du kan når som helst, måned for måned, opsige dit abonnement – og så f.eks. aktivere det igen efter nogle måneder igen.
Find Netflix her.

Viaplay

Viaplay er en streaming tjeneste lanceret af Viasat – dem der bl.a. står bag TV3. Viaplay er rigtig gode til ofte at komme med nyt indhold. Der er selvfølgelig både indhold for børn og voksne, men jeg tror især at voksne vil blive glade for Viaplay.
En fordel ved Viaplay er også at du kan downloade filmene så du kan se dem Offline (via Viaplay app’en). Dette er en fordel når dine børn skal på en køretur i bilen hvor du ikke har bredbånd tilgængeligt. Så kan du bare sætte en Viaplay film på.
Viaplay understøtter også Chromecast.
Viaplay tilbyder ligesom Netflix en gratis måned. Herefter koster det, ligesom Netflix, 79 kroner pr. måned.
Find Viaplay her.

TV2 play

TV2 play er udbudt af TV2 – og du kan faktisk også med denne pakke se alle TV2’s kanaler live. Der er dog også, ligesom Netflix og Viaplay, en del serier og film du kan se. Dog ikke i et lige så stort udvalg.
TV2 play kan fint erstatte TV2’s kanaler i din kabel TV pakke. TV2 understøtter også Chromecast.
TV2 giver ligesom Netflix og Viaplay 1 gratis måned og herefter koster den billigste pakke 59 kroner pr. måned.
Find TV2 play her.

DR

DR’s kanaler og en del af de programmer de har lavet kan også ses streamet – og det er endda helt gratis. Denne DR streaming kan fint erstatte DR’s kanaler i din kabel TV pakke. DR understøtter også Chromecast.
Find DR TV her.

NU TV

NU TV er dem der står bag bl.a. Kanal 4, hvis du er interesseret i at kunne se De unge mødre. Med et abonnement på NU TV kan du både se live kanaler og se alle programmer i en serie.
NU TV har desværre en række ulemper i forhold til de andre udbydere. Det virker ikke helt til at de teknologisk er fulgt med udviklingen. F.eks. kan man endnu ikke se NU TV på tablet eller mobiltelefon. Og NU TV understøtter heller ikke Chromecast.
NU TV koster 99 kroner pr. måned.
Find NU TV her.

HBO Nordic

HBO Nordic indeholder en del film og serier der er blevet prisbelønnet og derfor er den også ved at blive mere og mere populær.
HBO Nordic tilbyder også en gratis måned – herefter koster det 79 kroner pr. måned.
Find HBO Nordic her.
 

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x