Kassekreditten – Anmeldelse af Kviklån

Her kan du læse om et af de dyre kviklånefirmaer i Danmark – Kassekreditten. Jeg vil gennemgå hvem de er, hvad de tilbyder og hvordan lånet fungerer.

De seneste år er kviklån blevet mere udbredte i Danmark, og der er dukket det ene kviklånfirma op efter det andet. Et af dem er Kassekreditten, og formålet med denne artikel er at give dig et overblik over hvem de er og hvad de tilbyder.

Hvis du selv har erfaringer med at låne hos Kassekreditten er du meget velkommen til at dele dine erfaringer i en kommentar nederst. Det samme gælder hvis du finder en fejl, der bør rettes i artiklen.

Hvem er Kassekreditten?

Kassekreditten har hjemmesiden Kassekreditten.dk. Det er Finans 247 Aps der står bag Kassekreditten.

Hvordan fungerer Kassekreditten?

Hos Kassekreditten tilbydes du en kredit fra 3000 kroner til 15.000 kroner. Som noget specielt der ikke ses hos så mange andre kviklånsfirmaer, har Kassekreditten et oprettelsesgebyr på 500 kroner. Det er derfor dyrt at komme igang med kreditten.

Debitorrenten er fast og er 150%. ÅOP er 339,84% hvilket specielt skyldes oprettelsesgebyret. Minimumsydelsen foregår månedligt og trækkes automatisk på betalingskort. Minimumbetalingen svarer til 12,5% af det lånte beløb.

Betalingen sker som udgangspunkt automatisk ved træk på betalingskort. Det er dog også muligt at overføre med kontooverførsel og dermed betale mere end minimumbetalingen.

Hvem kan låne hos Kassekreditten?

Hos Kassekreditten skal alle kunder kreditgodkendes inden de får lånet. De er lovpligtig, så det skal de selvfølgelig gøre. Men kreditgodkendelsen er en smule mere grundig end hos mange af de andre kviklånsfirmaer, idet du her skal oplyse månedlige indtægter og udgifter, ligesom du også skal give adgang til årsopgørelsen. Selve kreditgodkendelsen foregår dog automatisk, så den tager ikke mange sekunder.

De har også en aldersgrænse på 21 år for at kunne låne. Og så må du selvfølgelig ikke være registreret i RKI registret eller andre kreditregistre.

Hvordan betales et lån fra Kassekreditten tilbage?

Tilbagebetaling af et lån fra Kassekreditten foregår selvfølgelig ved at betale både det lånte beløb og rentebetalingen. Det foregår som udgangspunkt automatisk ved træk på betalingskort, og minimumbetalingen trækkes månedligt på samme dato i måneden som du lånte beløbet.

Jeg håber dette gav dig et overblik over hvad Kassekreditten er er og hvordan en kredit fra Kassekreditten fungerer. Hvis du selv har nogle erfaringer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Bemærk at satserne der er angivet i denne artikel, kan have ændret sig siden artiklen blev skrevet. Tjek selv de seneste satser ud på firmaets hjemmeside.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x