IKEA lancerer billige Smart-gardiner

IKEA lancerer billige Smart-gardiner

Snart kan du med en app rulle dine gardiner op og ned. Nu kommer IKEA nemlig med endnu en smartenhed, der kan styre dine rullegardiner.

For omkring et år siden lancerede IKEA deres Smart-pærer, hvor du med en app på din mobiltelefon kan tænde og slukke for lyset. Det er smart, fordi du så kan tænde og slukke for lyset når du er på ferie, eller måske mens du ligger i sengen.

Nu vil IKEA mere ind på Smart-markedet, der formentlig vil blomstre op de kommende år. De vil nemlig snart lancere nye Smart-rullegardiner, hvor du med en app eller en lille enhed kan rulle gardinerne op og ned i soveværelset. Med app’en kan du for eksempel programmere gardinerne til at rulle automatisk ned, når det nærmer sig sengetid.

Det betyder at du blandt andet kan rulle gardinerne automatisk op og ned, eller fjernstyre det fra en app. Smartgardinerne anvender den samme smartgateway som lyspærerne, og det betyder at de også vil kunne styres af enheder som kan kommunikere med dem, såsom Google Assistant.

Selve gardinerne ligner almindelige rullegardinerne, men der er plads til et lille genopladeligt batteri. Så snart det er placeret er det muligt at fjernstyre gardinerne.

De nye Smart-gardiner kommer på markedet fra 2. februar, men det vides endnu ikke hvornår de kommer til Danmark. Prislejet vil være mellem 99 og 155 euro eller 740 og 1160 kroner. Det vil derfor fortsat være ret dyrt at få Smartgardiner, men det er et signal om at priserne vil være på vej ned og snart kan blive allemandseje.

I videoen nedenunder kan du se en demonstration af de nye Smart-gardiner fra IKEA:

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

Skriv et svar

%d bloggers like this: