Google Inbox – e-mail på en helt ny måde

E-mails fylder rigtig meget i virksomhedernes anvendelse af tid og derfor kan metoder til at effektivisere behandlingen af mails være mange penge værd. Det gælder sådan set også for private. Google lancerer nu ny tjeneste – Google Inbox – der giver dig mails på en ny og effektiv måde. Få et kig på den nye tjeneste her og se hvad den kan – måske er den noget for dig?
Det basale ved Google Inbox er at dine mails bliver til et task- eller todo-system. Mange gange når vi tjekker mails er det hurtigste jo først og fremmest at få sorteret de mails fra vi ikke skal kigge på længere og planlagt de mails vi skal kigge nærmere på senere. Og det er lige netop hvad man kan med Google Inbox. Her kan du planlægge at en bestemt mail skal dukke op senere igen, som f.eks. næste dag. På den måde kan du nemt markere en mail som en task og holde styr på hvornår du skal gøre noget ved den. Og mails vil ikke blive ved med at dukke op på tidspunkter du ikke skal gøre noget ved den.
Inbox
Man kan også tilføje andre tasks og gmails geniale kategorisering af mails findes også i denne app. Det betyder at du kan holde styr på dine køb, dine rejser og andre kategorier hver sit sted.
Indtil videre er Google Inbox i en prøveperiode hvor du skal inviteres. Det gør du ved at sende en mail til inbox@google.com fra din gmail, så får du en invitation så snart Google er klar. Som det ser ud nu, kan dem der allerede har fået adgang til Google Inbox dog ikke få lov til at invitere andre – det sørger Google for.
Det Google Inbox kan er dog ikke nyt – der findes en række andre apps der kan det samme. Det drejer sig f.eks. om Mailbox, Boxer og CloudMagic der alle kan nogenlunde det samme. Nogle af de andre apps virker faktisk også for andre mails end gmails, hvilket er en svaghed for Google Inbox. Men anvender man kun gmail er det en interessant app og klart noget der kan effektivisere ens tid på mailsbehandling.
Se mere om Google Inbox på deres hjemmeside.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x