Google Fuchsia – Det mystiske operativsystem fra Google

Google er igang med at udvikle et nyt mobilt styresystem der kaldes Fuchsia. Mange spår at meningen er at erstatte Android på lang sigt. 
Google har indtil videre lanceret to operativsystemer, der begge er blevet populære. De hedder Android og ChromeOS og er begge baseret på Linux. Men faktisk er Google også igang med at udvikle et tredje operativsystem, der har fået navnet Fuchsia. Det interessante er, at dette operativsystem udvikles helt fra bunden og derfor ikke er baseret på Linux som de to andre.
Fuchsia blev lanceret den 15. august 2016, og dengang var der kun en kommandolinje man kunne kigge på, når systemet startede op. I dag er der udviklet noget der ligner starten til en grafisk grænseflade. Kernen i Fuchsia er derfor ikke Linuxkernen, men en ny egenudviklet kerne der har fået navnet Zircon (tidligere Magenta).
Fuchsia understøtter programmeringssproget Flutter, som du også kan bruge til at lave apps til Android og iOS. Herudover ser det også ud til at Google har implementeret Apple’s programmeringssprog Swift til Fuchsia. Hvorfor vides endnu ikke.
Kodenavnet for den nyeste version af Google Fuchsia er Armadillo. Det er stadig meget primitivt og ikke særlig funktionelt, men man begynder at få en ide til hvordan det skal se ud. Det er dog lykkedes at få Google Fuchsia til at køre på en Google Pixelbook, ligesom det også testes på Chromebooks for øjeblikket.

Hvorfor udvikler Google Fuchsia?

Der går mange spekulationer for tiden om hvad motivet er bag udviklingen af Fuchsia. Mange mener at Google ønsker at finde en erstatning til Android på længere sigt. En erstatning der virker på flere platforme, og løser nogle af de udfordringer der har været med Linux. Google har også et juridisk slagsmål med Oracle, på grund af anvendelsen af java i Android. Det kan også være en af grundende til at Google vil udvikle noget selv.
Forestil dig et operativsystem der understøtter alle platforme, lige fra et smartur, smartphones, tablets og til pc’er. Det har mange operativsystemproducenter forsøgt, og det ser ud til at Google vil gøre det samme med Fuchsia.
Mens Google ikke taler meget om hvad Fuchsia er og hvad meningen er med styresystemet, så har de netop udgivet en bog om Fuchsia. Der er selvfølgelig ikke kommet nogen release dato ud fra Google endnu, men mange mener at det tidligst vil være i 2019 at vi kommer til at se Fuchsia virke på nogle enheder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x