Domæner du skal holde dig langt fra

Ofte handler artikler om hvilke domænetyper der er gode at investere i. I denne artikel kan du læse om nogle af de domænetyper du skal holde dig langt fra.
Indtil for nyligt var der kun få domæneendelser (TLD) som man kunne købe. Det var bl.a. .COM, .NET, .ORG, .DK osv. Men nu er der frigivet en masse domæneendelser, så man nu kan købe alt lige fra .SUCKS til .NINJA. Dette er selvfølgelig godt, fordi det giver dig mulighed for at kunne få et godt domæne.
Men der er faktisk nogle domænetyper du ikke bør købe, hvis du tænker på søgemaskineoptimering. Nogle domænetyper anvendes nemlig i så høj grad til spam, så det kan være svært at få det til at ranke højt på Google. Dette kan selvfølgelig både skyldes direkte effekter, hvor dit site bliver nedrangeret via Google’s algoritme, men også indirekte fordi folks oplevelse med disse domænetyper kan påvirke hvad de synes om dit site og dermed medføre færre besøg, færre delinger osv.
Specielt følgende domæneendelser er kendte for at hoste en del spamsider:

  • .INFO
  • .BIZ
  • .CO
  • .XXX
  • .COUNTRY
  • .BEST
  • .LINK
  • .CLICK
  • .ROCKS
  • .SHOP

Derfor vil jeg anbefale at du holder dig fra disse, med mindre du har en særlig grund til at netop denne domæneendelse vil være god.
Af og til hører man også om at .EDU (der jo egentlig er forbeholdt uddannelsesinstitutioner) også begynder at blive fyldt med spamsider – muligvis fra studerende der føler sig fristet til at tjene hurtige penge.
Man kan også frygte at det nye .SUCKS kunne gå hen og blive et spamdomæne – men i og med at prisen for dette domæne er så højt, tror jeg dog ikke det kommer til at ske.
Hvis du vil være på den sikre side, bør du holde dig til de konventionelle domænetyper .DK, .COM og .NET. Jeg tror også .ONE kunne være et godt bud på et domæne der vil opnå en vis seriøsitet.
Kender du til flere potentielle spamdomæner, er du velkommen til at skrive dem i en kommentar, så tilføjer jeg dem til listen.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x