Aktieskolen 1 – Generelt om aktier

Dette er første indlæg i vores aktieskole – en gennemgang af en masse emner inden for investering i aktier. Har du selv før prøvet at investere i aktier er der sikkert ikke meget nyt her. Ved du ingenting om aktier, er dette det rigtige sted for dig.

Hvad er en aktie?

En aktie er en andel i et aktieselskab og aktionærerne er således selskabets ejere. Et aktieselskab kan både være unoteret eller noteret på en børs. De unoterede aktier er langt hen ad vejen mere private familievirksomheder, hvor aktierne er delt ud blandt ejerne. De børsnoterede aktier er nok dem der er mest interessant for den almindelige investor.

Der findes mange børser rundt omkring i verden. En børs er handelsplatformen hvor man kan handle med aktier. Et aktieselskab kan godt være noteret på flere børser. Børsen i Danmark hed tidligere Københavns Fondsbørs, men hedder i dag NASDAQ OMX.

For at man let kan få et overblik over de mest interessante aktier på en børs, så findes der her forskellige lister. Den mest kendte liste på NASDAQ OMX er OMX-C20 (også kaldet C20 indexet). På denne liste findes de 20 aktier der er mest omsatte (dvs. bliver handlet mest med). Listen bliver opdateret to gange om året i juni og december.

Man kan ikke direkte som privatperson handle på børsen. Handlen må ske igennem en børshandler, som f.eks. kan være ens bank. For at kunne det skal man have oprettet et depot i banken, der er en slags konto hvor ens aktier samles på – ligesom der samles penge på en almindelig konto. For at have et sådan depot vil banken ofte tage et depotgebyr.

Når man køber en aktie, bliver man altså aktionær og dermed medejer af selskabet. Så har man ret til at komme med til selskabets generalforsamlinger og stemme om de forslag der kommer her. Man har også som aktionær ret til at blive informeret om alle nyheder omkring selskabet der kan påvirke aktiekursen, som f.eks. hvis nogle højtrangerede personer i virksomheden køber eller sælger aktier i virksomheden (måske pga. noget insiderviden).

Hvad koster det at købe og sælge aktier?

Som tidligere nævnt kan banken tage et depotgebyr for at have et depot i banken til at samle sine aktier. Det er ofte et meget lille gebyr, måske 20 kr.

Herudover koster det at både købe og handle aktier. Dette gebyr kaldes for kurtage. Kurtagen er ofte en procentdel af det man køber for, f.eks. 0,75% hvis du handler for under 100.000 kr. og 0,50% hvis du handler over dette. Ofte er der også et minimum og maksimum for kurtagen, f.eks. henholdsvis 150 og 500 kr.

Så banken tjener altså penge hver gang du handler og det koster dig at handle. Det betyder at det kan ikke lønne sig konstant at lave småhandler hele tiden.

Selve prisen på aktier kaldes for kursen – kursen er altså prisen pr. aktie. Når kursen går op eller ned, er det altså prisen på aktien der ændrer sig.

Nogle tror at aktier er dyre at købe. Der er da også aktier der koster 30.000 kr. pr. aktie – men faktisk finder du også masser af aktier der koster alt fra 15 kr. til 150 kr. pr. aktie.

Hvad er risikoen?

Den risiko man har ved at handle med aktier, er at man kan risikere at tabe ALT man har investeret for. Man kan ikke tabe mere, end det man har købt aktier for. Men hvis virksomheden går fallit, så taber ens aktier fuldstændig værdi.

Man kan selvfølgelig også tabe penge ved at ens aktie bliver mindre værd når kursen falder. Selve tabet sker dog først når man realiserer aktien, dvs. sælger den. Så hvis kursen den ene måned falder 100 kr., så har man altså ikke tabt de penge hvis man ikke sælger aktien. Man kan så blot vente på at aktien stiger igen (hvis den nogensinde gør det igen), hvorefter man har fået pengene igen.

Hvad er fordelene ved aktier?

Aktier er en mere risikofyldt investering end at sætte pengene i banken eller investere ens penge i obligationer. Dette skyldes at kursen kan svinge temmelig meget og der er en risiko for at virksomheden går fallit.

Men med risiko følger også højere afkast. Og det betyder at forrentningen af din investering ved aktier er noget højere end renten ved at sætte pengene i banken eller købe obligationer. Da kursen svinger mere, er aktier dog primært en langtidsinvestering – og det er ikke her du placerer dine penge hvis du blot vil have dem placeret i en måned.

En tommelfingerregel er at ALLE aktier (med få undtagelser) vil give et pænt afkast over 10 år. Dette skyldes at aktiekurser går op og ned, f.eks. med konjukturerne. Men med tiden vil det som regel altid rette sig igen.

Hvad tjener man på aktier?

Man har to indtjeningsmuligheder når man handler med aktier. Den første mulighed er kursgevinster. Det er altså det du tjener når en aktie du har købt stiger i kurs og du realiserer kursgevinsten (dvs. sælger aktien). Lige såvel som at du først taber på en aktie når du sælger den, får du først kursgevinsten hvis du sælger den.

Herudover kan generalforsamlingerne for selskabet beslutte at der skal udbetales udbytte. Det kan f.eks. være et udbytte på 3 kr. pr. aktie, så hvis du har 100 aktier vil du altså få 300 kr i udbytte. Lige såvel som generalforsamlingerne kan beslutte at der skal udbetales udbytte, kan de dog også beslutte at der ikke skal udbetales udbytte – f.eks. når der det går dårligt for selskabet.

Det er dog vigtigt at forstå at det er ikke nødvendigvis dårligt at der ikke udbetales udbytte. Fordi hvis der udbetales udbytte, forventes det også at kursen på aktien falder tilsvarende.

Hvad styrer kursen på aktier?

Kursen på en aktie kan svinge meget. Nogle aktier har meget svingende aktiekurs, mens andre er rimelig stabile. Der er mange faktorer der kan få en aktie til at stige eller falde og lad os lige komme ind på nogle af dem her.

En af faktorerne er selvfølgelig selskabets indtjeningsevne, altså hvor god forretningen er. Det betyder at hvis et aktieselskab f.eks. får en meget stor ordre, så stiger aktiekursen. Omvendt hvis de mister ordrer så falder de.

Så påvirkes kursen også af konjunkturen. Nogle selskaber er mere konjunkturfølsomme, mens andre stort set ikke påvirkes af konjunkturen. F.eks. kunne man forestille sig at et selskab i byggebranchen ville være meget konjunkturfølsom, fordi der ikke bliver bygget så meget i lavkonjunktur. Omvendt vil selskaber der beskæftiger sig med medicin og fødevarer være relativ upåvirket af konkunkturen fordi folk skal alligevel have medicin og fødevarer selvom der er lavkonjunktur.

En af de vigtigste faktorer inden for aktier er psykologi. Det at aktionærerne tror at aktien kommer til at falde, får den til at falde og omvendt. Aktiekursen er jo bestemt af udbud og efterspørgsel ligesom alle andre varer – og når aktionærerne tror kursen snart kommer til at falde, så er der jo flere der sælger og dermed falder prisen (højt udbud og lav efterspørgsel).

Den psykologiske faktor betyder også at aktiekursen ofte har indstillet sig på et niveau som afhænger af forventningerne. Lad os tage et eksempel, med et medicinalselskab som har et lægemiddel som de ansøger EMA (europæisk lægemiddelmyndighed) om at få lov til at sælge. Lad os så sige at der i dag kom nyheden om at EMA nu har godkendt lægemidlet. Så skulle man umiddelbart tro at det får aktiekursen til at stige, fordi der nu er mulighed for mere salg. Det gør den ofte også, men ikke så meget som man kunne forvente. Det skyldes netop at mange aktionærer måske har forventet at de ville få godkendt lægemidlet og derfor er aktiekursen allerede indstillet på dette. Det vil også betyde at hvis alle aktionærer forventer at selskabet får godkendt lægemidlet – men at det så viser sig de ikke gør, så får kursen ofte en ordentlig lussing nedad.

Hvornår skal jeg investere i aktier?

Du skal som udgangspunkt investere dine penge i aktier, hvis følgende er opfyldt:

  • Du har nok penge at investere for – nok minimum omkring 25.000 kr.
  • Du har ikke behov for at realisere dine penge i minimum 10 år.
  • Du kan slå koldt vand i blodet og ikke lade dig slå ud af nogle kursudsving.
  • Du har en smule tid til at følge med i nyhederne for selskabet.

I aktieskolen her vil vi komme ind på en masse konkrete råd du kan bruge hvis du skal investere i aktier. Følg derfor med i de kommende indlæg i aktieskolen. Kunne du bruge indlægget er du meget velkommen til at dele det.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x