20 mest populære Linuxdistributioner 2019

Her kan du se en oversigt over de 20 mest populære Linuxdistributioner i 2019.

En af de særlige ting ved Linux er at der findes noget for enhver smag. Du kan nemlig selv vælge mellem forskellige pakker af Linux, der kaldes for Linuxdistributioner. Der kommer hele tiden nye til, og hver af dem har deres egne nicher.

I denne artikel vil vi kigge på de 25 mest populære Linuxdistributioner. Listen er baseret på listen fra Distrowatch Hits per day de seneste 6 måneder, som man ofte bruger til at vurdere hvad der er oppe i tiden.

MX Linux

MX Linux er en nyere Linuxdistribution, der er baseret på Debian og antiX. Desktopmiljøet der anvendes er Xfce, hvilket gør MX Linux til et letvægtssystem. Nyeste version er MX Linux 19 fra oktober 2019, som du kan læse mere om her.

Manjaro Linux

Manjaro Linux er baseret på Arch Linux og anvender Xfce, KDE og GNOME som desktopmiljø. Seneste version er Manjaro Linux 18.1 der udkom september 2019.

Linux Mint

Linux Mint har i flere år været en af de mest populære Linuxdistributioner. Den er nem at gå til, hvis du kommer fra Windows. Den er baseret på Ubuntu, og anvender Cinnamon som desktopmiljø, som communitiet også selv vedligeholder. Seneste version er Linux Mint 19.2 fra august 2019. Du kan læse en tutorial til Linux Mint her og hvordan du installerer Linux Mint her.

#4 Debian

Debian er en af de ældste linuxdistributioner, og mange andre linuxdistributioner er baseret på denne. Nyeste version er Debian 10 fra juli 2019. Du kan læse hvordan man installerer Debian her.

#5 Ubuntu

Ubuntu har i mange år været en af de mest populære linuxdistributioner. Mange andre linuxdistributioner, herunder Linux Mint, er bygget på Ubuntu. Selv baserer Ubuntu sig på Debian. Standarddesktopmiljøet er GNOME. Nyeste version er Ubuntu 19.10 der udkom oktober 2019. Du kan læse en fuld Ubuntu tutorial her.

#6 Elementary OS

Elementary OS er en linuxdistribution, der minder lidt om MacOS og derfor er nemt at skifte fra Mac til. Den er bygget på Debian og Ubuntu, og som desktopmiljø anvender den Pantheon. Nyeste version er Elementary OS 5.0 der udkom oktober 2019.

#7 Solus Linux

Solus Linux er en linuxdistribution bygget fra bunden, og anvender Budgie som desktopmiljø. Nyeste version er Solus 4.0 der udkom marts 2019.

#8 Fedora

Fedora er en linuxdistribution der er baseret på Red Hat, og i sin tid blev bygget som en form for Redhat light. Desktopmiljøet der anvendes er GNOME. Seneste version er Fedora 30 fra april 2019.

#9 Deepin

Deepin er en linuxdistribution der er baseret på Debian. Desktopmiljøet hedder Deepin Desktop Environment (DDE) og er udviklet af communitiet selv. Seneste version er Deepin 15.11 fra juli 2019.

#10 Zorin OS

Zorin OS er bygget på Debian og Ubuntu. De specialiserer sig især i at gøre oplevelsen Windows-like, så det er nemt for brugere at skifte fra Windows. Desktopmiljøet er GNOME og Xfce. Seneste version er Zorin OS 15 fra juni 2019.

#11 OpenSUSE

OpenSUSE er en linuxdistribution der er bygget på det gamle tyske SUSE Linux, der også er en af de helt store aktører. Desktopmiljøet er KDE Plasma. Seneste version er OpenSUSE 15.1 fra maj 2019.

#12 AntiX

AntiX er en hurtig letvægtsdistribution baseret på Debian. Seneste version er antiX 19 fra oktober 2019.

#13 CentOS

CentOS er en linuxdistribution der især anvendes på servere. Den er baseret på Fedora og Red Hat og anvender GNOME eller KDE som desktopmiljø. Seneste version er CentOS 8.0 fra september 2019.

#14 KDE Neon

KDE Neon er en linuxdistribution bygget af KDE, og som derfor anvender KDE Plasma som dekstopmiljø. Seneste version er KDE neon 20180925 fra september 2019.

#15 ArcoLinux

ArcoLinux er baseret på Arch Linux. Desktopmiljøet er Xfce. Seneste version er ArcoLinux 19.05.2 fra maj 2019.

#16 PCLinuxOS

PCLinuxOS er en linuxdistribution bygget fra bunden. Den anvender KDE, Mate og Xfce. Seneste version er PCLinuxOS 2019.09 fra september 2019.

#17 Arch Linux

Arch Linux er også en linuxdistribution bygget fra bunden, og betragtes som en letvægtsdistribution. Seneste version er Arch linux 2019.10.01 fra oktober 2019.

#18 Pop! OS

POP! OS er baseret på Ubuntu og Debian. Den anvender GNOME som desktopmiljø. Den udvikles af computerproducenten System76 og sælges med deres hardware. Seneste version er POP! OS 19.10 fra oktober 2019.

#19 ReactOS

ReactOS er en russisk linuxdistribution som anvender sit eget desktopmiljø der hedder ReactOS Explorer. Seneste version er 0.4.12 fra september 2019.

#20 Mageia

Mageia Linux er en gren fra Mandriva Linux, udviklet udfra samme principper, men ikke med kommercielt sigte. Seneste version er Mageia 7 fra juli 2019.

Det var de 20 mest populære linuxdistributioner. Hvilken distribution kører du? Skriv det gerne i kommentarerne nedenunder.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x