CopenX – Skandinaviens største VR og AR konference

Del denne artikelShare on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0

CopenX er en konference for Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) der løber af stablen i september. Kom og lær mere om fremtiden inden for VR og AR. 

Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er to områder, som det bliver meget spændende at følge de kommende år. Det ser nemlig ud som om det er nogle områder, der vil komme ind i vores hverdag inden for meget kort tid. Mange nye Virtual Reality devices er under udvikling i prisklasser hvor de fleste kan være med.

Hvad er egentlig Virtual Reality og Augmented Reality?

Det kan godt være lidt svær at forstå forskellen mellem Virtual og Augmented Reality, så lad os lige gennemgå det. Virtual Reality er en kunstig, computerskabt virkelighed. Det klassiske eksempel her er at du tager nogle briller på, der viser dig en anden virkelighed som du så lever dig ind i. Det handler altså her om at stimulere dine sanser med en kunstig virkelighed, som du bevæge dig i.

Augmented Reality er derimod teknologi, der supplerer den virkelighed du faktisk befinder dig i. Ordet “Augmented” betyder forstærket, og det er netop det teknologien gør for os. Et eksempel på det, som du måske kender, er Pokemon Go hvor du på telefonen kan se Pokemon figurer i nærheden af dig, eller måske Snapchat filtre hvor du får påført ansigter når du tager billeder.

CopenX – 4 dage med VR og AR

CopenX er den største konference med Virtual Reality og Augmented Reality i Skandinavien. Konferencen foregår i Carlsbergbyen og har over 800 deltagere. Den foregår fra den 7. september til den 10. september.

De første to dage, den 7. og den 8. september, afholdes konferencen hvor internationale eksperter holder oplæg og workshops inden for den nyeste VR og AR teknologi. Den 9. og 10. september får du så selv muligheden for at få den nyeste teknologi i hænderne.

Læs mere om CopenX konferencen på deres hjemmeside. Her kan du også se hvem der kommer og taler og på hvilke tidspunkter.

Del denne artikelShare on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *