Tips og tricks til Mastodon

Her har jeg samlet forskellige tips og tricks til Mastodon.

Mastodon er et socialt medie der på mange måder minder om Twitter, men også har mange forskelligheder. I denne artikel kan du læse lidt om de forskelle, og finde tips og tricks til at bruge Mastodon.

En af de store tekniske forskelle er, at Mastodon er et decentralt netværk og open source. Det betyder alle kan starte en Mastodon server og koble den sammen med alle de andre. Det står i kontrast til Twitter der er centralt – én stor server hvor alle brugere og data findes. Hver server på Mastodon kaldes også for en instans.

Både Mastodon og Twitter er gratis. Men hvor Twitter er finansieret af reklamer, så er Mastodon reklamefri.

Antal tegn i et toot

Både Twitter og Mastodon er et socialt medie til mikroblogging, dvs. korte indlæg. Men hvor du kan skrive 240 tegn på Twitter, kan du skrive 500 tegn i et indlæg på Mastodon. Der findes også Mastodon instanser, hvor de tillader mere end 500 tegn. Et indlæg på Twitter kalder man for et tweet – tilsvarende hedder et indlæg på Mastodon et toot.

Fuld kontrol med hvem der kan følge dig og se dine toots

Ligesom på Twitter kan du på Mastodon følge andre, og de behøver ikke nødvendigvis følge dig tilbage. Du kan også kontrollere hvem der følger dig, så du skal godkende alle følgere. På samme måde kan du også for hver toot bestemme hvem der skal kunne se det – alle personer, kun dine følgere eller private beskeder.

Du ķan også for hver toot angive hvilket sprog du skriver på i bunden. Det gør det nemmere for andat filtrere på sprog.

Apps til Mastodon

Der findes en officiel app til Mastodon- både til Android og iPhone. Andre foretrækker at bruge kompatible apps, såsom Tusky til Android.

RSS feeds til dine toots

Du kan også få et RSS feed til dine toots ved at sætte .rss efter din Mastodon profiladresse. For eksempel ligger mit RSS feed på adressen https://ansico.dk/@aphandersen.rss.

Du kan på samme måde også finde et RSS feed til et bestemt tag på Mastodon ved at sætte .rss efter adressen til det tag.

Hvis du har flere spørgsmål til Mastodon er du meget velkommen til at skrive en kommentar nederst.

5 2 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x