Tesla Model 3 Long Range RWD på vej til Danmark

Der går rygter om at Tesla snart vil lancere en baghjulstrukket Long Range af Model 3 i Danmark igen.

I dag findes der tre udgaver af Tesla Model 3 som du kan købe i Danmark:

  • Tesla Model 3 Standard Range RWD
  • Tesla Model 3 Long Range 4WD
  • Tesla Model 3 Performance 4WD

Men snart kommer der måske en fjerde variant danskerne kan vælge imellem. Det ser nemlig ud til at Tesla vil lancere en baghjulstrukket version af Long Range, der normalt er firhjulstrukket. Der fremgår nemlig af Teslas oversigt over lagerbeholdningen af Tesla-biler i Danmark, at netop denne variant er på vej:

Der fremgår også en pris på siden på 357.990 kroner, hvilket er 32.000 kroner billigere end den firhjulstrukne udgave:

VariantRækkeviddeTophastighedAccelerationPris fra
SR RWD491 km225 km/t6,1 s.329.990 kr.
LR RWD620 km233 km/t5,9 s.357.990 kr.
LR 4WD602 km233 km/t4,4 s.389.990 kr.
Performance 4WD547 km261 km/t3,3 s.426.990 kr.

Den baghjulstrukne udgave af Long Range er ikke så meget et alternativ til den firhjulstrukne udgave, men mere et alternativ til Standard Range der også er baghjulstrukket. Dem der normalt ville købe en Standard Range vil så for kun 28.000 kroner mere kunne opgradere til Long Range, og så få en rækkevidde der er 131 km længere.

Det er ikke første gang vi ser en LR RWD af Model 3 i Danmark. Angivelig skulle Tesla også have solgt den variant i Danmark for nogle år siden, ligesom man for nogle år siden også kunne købe en 7-personers Model Y. Sidenhen fjernede Tesla den fra markedet igen, men nu ser det ud til den kommer tilbage igen.

Det ser dog ikke ud til at LR RWD kommer med det store premium lydanlæg, ligesom LR 4WD. Dette kan man se fordi der står “delvist” Premium-interiør, hvilket betyder standard-lydanlægget.

Batteriet er formentlig et NCA batteri og ikke et LFP batteri der er i, da Tesla ikke laver dem med så meget kapacitet. DC ladehastigheden er formentlig også 250 kW.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x