Stofa brandet et fortid – hedder nu Norlys

Det velkendte gamle Stofa brand skifter nu navn til Norlys, og fra september er der derfor ikke længere noget der hedder Stofa.

Det skriver Norlys i en pressemeddelse. Stofa blev opkøbt i 2012 af energiselskabet SE, som senere fusionerede med Eniig til Norlys. Siden har Stofa brandet levet videre og været navnet for deres forretning til kabel-tv og bredbånd. Men det er fortid nu.

Norlys fortæller at de har tænkt sig at samle hele forretningen under ét navn, og det er årsagen til at Stofa brandet nu udgår. Teleselskabet Telia blev for nylig også opkøbt af Norlys, og det bliver spændende om de også senere kommer til at skifte navn.

Navneskiftet vil ske fra midten af september, og Norlys understreger at det handler udelukkende om et navneskifte. Kundernes produkter og priser vil der derfor ikke blive ændret ved. Hvis man har en gammel Stofamail beholder man også sin gamle e-mailadresse med Stofanavnet. Det bliver vist efterhånden det sidste sted der kommer til at stå Stofa.

Selve Stofa blev dannet tilbage i 1959 af Anton Petersen, som dannede en virksomhed der leverede TV til antenneforeninger, boligforeninger og grundejerforeninger. Selskabet udviklede sig gennem årtierne, og begyndte fra 90’erne også at levere TV via lyslederkabler. Fra 1995 var det et datterselskab under Telia-koncernen, men blev så i 2010 opkøbt af en kapitalfond. Dette var de kun indtil 2012, hvor de blev opkøbt af SE.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x