Sluk og tænd fjernsyn med Google Assistenten

I denne guide vil jeg vise dig hvordan du får Google Assistenten til at slukke og tænde for dit fjernsyn.

Med Google Assistenten kan du slukke og tænde for dit fjernsyn med stemmen. For at kunne det skal du bruge følgende:

  • Et fjernsyn der understøtter HDMI-CEC og HDMI-CEC skal være slået til.
  • En Chromecast der er sat til egen strømforsyning og koblet til fjernsynets HDMI-port.
  • En Google Home højtaler (fx. Google Nest Mini) der findes på samme netværk.

HDMI-CEC er netop en HDMI teknologi, der gør det muligt at styre fjernsynet via din Chromecast. Den gør blandt andet at hvis et HDMI apparat tænder, så skifter fjernsynet automatisk til den rigtige HDMI kanal. Og omvendt hvis apparatet slukker, så slukker fjernsynet også. Mange fjernsyn understøtter HDMI-CEC, men det er ofte slået fra som standard. Du skal derfor gå ind i fjernsynets indstillinger, finde HDMI-CEC indstillingerne og slå det til.

Den Chromecast du har tilsluttet fjernsynet må ikke få strøm fra USB porten i fjernsynet, fordi så slukker Chromecasten med fjernsynet og du får ikke mulighed for at kunne tænde fjernsynet igen. Du skal derfor tilslutte den til sin egen strømforsyning.

Endelig skal du have en Google Home højtaler eller lignende, som du kan sende kommandoer til Google Assistenten med. Alternativt kan du bruge en mobiltelefon med Google Assistenten installeret som app.

Hvis alle disse ting er sluttet til, så slukker du fjernsynet med kommandoen “Hey Google, slut Chromecast”, hvor “Chromecast” er navnet på din chromecast. Hvis du har flere chromecasts i huset, skal du derfor sige navnet på din chromecast. Du tænder på samme måde fjernsynet igen, ved at bruge kommandoen “Hey Google, tænd Chromecast“.

Jeg håber dette gav dig et overblik over hvordan du bruger Google Assistenten til at tænde og slukke dit fjernsyn med stemmen. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x