Opdater til Windows 11 selvom du ikke har TPM 2.0

Nyere computere har ikke TPM 2.0 som er et krav for at kunne opdatere til Windows 11. Se her hvordan du kommer udenom denne.

Der er nu åbnet op for at du gratis kan opdatere Windows 10 til Windows 11. Desværre bliver nogle skuffet, fordi kravene til Windows 11 er skærpet i forhold til Windows 10, af sikkerhedsmæssige årsager. Et af kravene er at din computer nu skal understøtte den teknologi der hedder TPM 2.0, hvor tidligere Windows versioner kun har kræver TPM 1.2. Hvis du kun har TPM 1.2 bliver du altså nægtet opdatering, hvis du forsøger at opdatere til Windows 11.

Det er der heldigvis råd for. Microsoft har selv angivet en mulighed for at springe dette krav over. Denne mulighed gør at installationen ikke vil kræve TPM 2.0, men kun TPM 1.2 som du formentlig har. Du går således:

  1. Tryk på Startknappen og søg efter “Kør” og tryk enter. Her skriver du “regedit” og trykker OK for at åbne registreringsdatabasen.
  2. I registreringsdatabasen skal du nu navigere via mapperne til venstre til den nøgle der hedder HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\Setup\MoSetup.
  3. Hvis nøglen ikke findes allerede opretter du en ny nøgle (REG_DWORD) her der hedder AllowUpgradesWithUnsupportedTPMOrCPU med værdien 1. Gem ændringerne og genstart.

Herefter skulle du gerne kunne opdatere med et installationsmedie, som du selv kan oprette. Du kan bl.a. oprette en installations-USB-nøgle – se her hvordan.

Microsofts metode kræver minimum TPM 1.2, men der findes faktisk også en lettere metode hvor hele kontrollen af TPM version springes over under installationen. Den metode kræver ikke at du ændrer i registreringsdatabasen, men bare at du laver installations-USB-nøglen på en speciel måde – det kan du læse om her.

Jeg håber dette forklarede de muligheder der er for at opdatere til Windows 11, når din computer ikke understøtter TPM 2.0. Er du i tvivl om noget skriver du bare et spørgsmål i kommentarfeltet nedenunder.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x