Nu bliver benzin- og dieselbiler forbudt fra 2035

EU har nu aftalt at det bliver forbudt at sælge fossilbiler fra 2035 som kører på benzin og diesel. En undtagelse er biler der kører på E-fuel.

I mange måneder har EU forsøgt at få stemt et forbud på salg af fossilbiler igennem. Det stod da også til at blive stemt igennem, men så blokerede Tyskland for aftalen. Men nu er der indgået et kompromis der gør at aftalen alligevel bliver stemt igennem.

Dette betyder at det vil blive forbudt at sælge benzin- og dieselbiler fra 2035 i EU. Men som noget nyt er der kommet en undtagelse, nemlig de fossilbiler der udelukkende kører på e-fuel.

E-fuel er syntetisk brændstof der laves udfra vedvarende energi kombineret med indfangelse af CO2 fra atmosfæren. Den brændstof der kommer ud af det er syntetisk, men minder om benzin og diesel. Når det bliver brændt af bliver den samme CO2 frigivet til atmosfæren igen, men fordi der blev indfanget tilsvarende mængde CO2 er e-fuel altså CO2 neutral. Netop derfor bliver den af nogle anset for at være en grøn energiform.

Når det er sagt, så forurener e-fuel altså også. Der lukkes bl.a. NOx og aerosoler ud, som også giver anledning til forurening. Der er altså derfor ikke tale om grønne biler på samme måde som elbiler.

Specielt Porsche har investeret en del penge i udvikling af e-fuel. De har bl.a. opført et fabriksanlæg i Chile, der skal omdanne vindenergi til e-fuel. De har altså derfor også lagt pres på at tillade fossilbiler der kører på e-fuel også fremover.

Et af de store problemer med e-fuel er at det stadig er dyrere at producere end benzin og diesel – og markant dyrere end el der skal lade elbiler op. Derfor er der nogle der ikke ser en fremtid i e-fuel.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x