Mere end 15.000 IVS er nu registreret

Stift dit eget selskab for kun 1 krone. Det har man kunnet fra 1. januar og det er der nu mange der har gjort. Siden 1. januar 2014 er mere end 15.000 IVS’er registreret.

Folk har haft lidt blandede holdninger til de nye iværksætterselskaber – eller bare kaldet for et IVS. Nogle mener at det er med til at gøre det lettere for folk at stifte virksomheder, når de ikke skal have 50.000 kroner op af lommen. Andre mener at det leder til dannelse af en masse selskaber med et alt for lille kapitalgrundlag.

Ja, faktisk er der nogen der kalder et IVS for et Tøsedrengeselskab, fordi de på den ene side ikke vil have det personlige økonomiske ansvar fra personlige virksomheder og på den anden side ikke vil investere særlig meget kapital i sin egen forretning.

Rekord i IVS registreringer

Nedenunder kan du se en graf der viser alle de nyregistreringer af IVS, der er set siden januar 2014, hvor IVS blev frigivet. Som du kan se er IVS mere populært end nogensinde før. I november 2015 kom der registreringsrekord for IVS’er, hvor der næsten blev registreret 1000 nye IVS.

Nye-IVS

Der er dermed ingen tvivl om at IVS er blevet populært. Det er blevet en måde hvor man kan lave et selskab, som er uafhængig af ens personlige økonomi. I selskabet kan der være en person eller flere.

Stor stigning i IVS lukninger

Lad os så lige se hvor mange iværksætterselskaber der er blevet lukkede i samme periode. Her ser vi at vi fra juli 2015 har set en markant stigning i antallet af lukkede IVS. Bare i oktober 2015 blev der lukket mere end 500 IVS.

Lukkede-IVS

Der er jo nok ingen tvivl om at denne tendens vil fortsætte de næste måneder, fordi vi nu ser mange af alle de IVS der er dannet med for lille kapitalgrundlag. På et tidspunkt har folket lært IVS mere at kende og har fundet ud af hvad det kræver for at køre et IVS, så vil det formentlig falde igen.

Indtil videre er knap 1000 IVS blevet lukket. Nogle har opløst sig selv. Andre er blevet tvangsopløste og en tredje gruppe er gået konkurs.

Skal du have et IVS, kan det være en god ide at få nogle professionelle til at hjælpe med at få papirerne i orden. Det koster faktisk ikke så meget og de vil sikre at du har husket at udfylde alle papirer som er krævet i et IVS.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Laila C. siger:

Er det muligt at ændre navn på eksisterende IVS samt tilføje medstifter?
Mit projekt er gået død, men nu skal jeg til at åbne nyt koncept med partner og vil helst sparre på oprettelsen af nyt IVS, selvfølgelig.

Tak for en super go’ blog med masser af relevante info.

Hej Laila!
Du kan sagtens ændre navnet på IVS (Se virk.dk). Men medstiftere kan du mig bekendt ikke tilføje. Det ville jo ikke give mening, fordi de ikke har været med til at stifte selskabet. Derimod kan du jo sælge anparter fra den nuværende ejer, til de nye ejere og dermed få flere ejere med i dit IVS. Så du behøver ikke stifte ny IVS.

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x