Ingen prisændringer fra Tesla over sommeren

Første halvår af 2023 bød både på store prisfald på Tesla, men også af og til justeringer den anden vej. Men vi har intet hørt fra Tesla over sommeren.

Siden nytåret 2023 har Tesla nærmest kørt en priskrig på elbiler, hvilket også har fået salget godt op, så Teslas elbiler i flere måneder var de mest solgte. Det startede tilbage i januar 2023 hvor Tesla dumpede priserne på nogle modeller med 100.000 kroner, hvilket sendte en chokbølge gennem hele branchen. Allerede februar kom anden prissænkning på nogle af de specifikke modeller af Model 3. Til april kom turen så til nogle af Performance modellerne for både Model 3 og Model Y.

Der har dog af flere omgange også været mindre prisjusteringer, hvor prisen faktisk blev sat lidt op igen. Der har været spekulationer om årsagen til dette var at presse folk til at slå til nu hvor prisen var billig, fordi de kunne aldrig vide hvornår den blev sat op igen. Andre mente at det rent var styret efter hvor nemt Teslas fabrikker kunne følge med.

Men hvad er der så sket over sommeren? Her har vi ikke hørt så meget, og der er da heller ikke sket noget som helst med priserne. Jeg har gennemgået priserne og sammenlignet med priserne fra før sommerferien, og det er stadig de samme. Det ser altså ud til at der er kommet ro på priserne fra Tesla.

ModelNuværende pris
Model 3 RWD SR329.990 kroner
Model 3 4WD LR389.990 kroner
Model 3 4WD Performance426.990 kroner
Model Y RWD SR382.990 kroner
Model Y 4WD LR440.990 kroner
Model Y 4WD Performance456.496 kroner
Model S1.189.296 kroner
Model S Plaid1.371.696 kroner
Model X 1.269.296 kroner
Model X Plaid1.413.296 kroner

På et tidspunkt blev der annonceret at en Model 3 RWD LR måske ville komme til Danmark. I hvert fald stod den annonceret som en kommende variant på deres lagerbeholdning før sommerferien, men den er nu fjernet igen. På det tidspunkt blev der annonceret en startpris på 357.990 kr., men det ser det altså ikke ud til at vi får i denne omgang.

I USA er der til gengæld kommet en Standard Range udgave af både Model S og Model X, som er 10.000 $ billigere end de billigste nuværende varianter. Vi ved ikke om disse varianter også kommer til Europa på et tidspunkt.

Der går også rygter om at Tesla er igang med at udvikle en ny Tesla Model 3 model, der går under navnet “Highland”, som skulle komme inden for et par måneder. Den nye model skulle byde på en opdatering af designet, herunder ændringer i lygterne, førerdisplayet og en lavere motorhjelm. Den skulle produceres på en af Teslas store fabrikker i Kina, og der går også rygter om at produktionsprisen er billigere end den nuværende Model 3, hvorfor salgsprisen kan blive endnu lavere. Vi ved dog endnu ikke om den nye model kommer til at erstatte de nuværende modeller.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x