HandBrake 1.3.0 er frigivet

Der er kommet en ny version af HandBrake, der er et genialt software til at konvertere videoformater.

Når man skal konvertere et videoformat til et andet, så findes der stort set ikke bedre værktøjet end HandBrake. Det understøtter virkelig mange formater. For eksempel kan du konvertere en DVD til et videoformat, du så kan køre digitalt via en afspiller på computeren. Eller måske i Plex.

En af fordelene er at programmet er helt gratis, og så findes det både til Windows, Linux og Mac. Du kan downloade det gratis via deres hjemmeside her. Der er nu kommet en ny version 1.3.0.

Er det lovligt?

Nogle tænker måske, er det lovligt at kopiere en DVD til en videofil? Det kan jeg godt forstå, fordi det er ikke helt ukompliceret. Jeg har derfor fundet svaret på Kulturministeriets hjemmeside, som jeg lige vil dele her.

Når du konverterer en DVD-film til en videofil via HandBrake, så laver du selvfølgelig en digital kopi. På Kulturministeriets hjemmeside står der følgende om det:

Du må gerne lave enkelte digitale kopier, så længe det kun er til personlig brug for dig selv eller personer, som er en del af din husstand. Det betyder, at en film, må kopieres til andre digitale medier, som f.eks. en ekstern harddisk eller et mediecenter på en computer, så længe det sker til personligt brug for dig selv eller til personer i din husstand.

Kulturministeriets hjemmeside

Med andre ord er det altså lovligt at fremstille en digital kopi af en DVD film du har købt til dig selv, med det formål at for eksempel bruge det på Plex i din egen husstand helt til dig selv.

Hvis du vælger at kopiere en DVD-film, skal du altså så gemme den originale version, så du altid kan dokumentere at det er en DVD-film du har købt.

Hvis der er en kopispærring på DVD-filmen, så må du ikke bryde denne for at kopiere den. Det er vigtigt at huske på, hvis du har DVD-film med spærring på.

Nyheder i HandBrake

Der er flere nyheder i HandBrake 1.3.0. Blandt andet er der lavet lidt om på udseendet og så er der nu også kommet support for Ultra HD Blu-ray discs, som ikke har kopibeskyttelse på (jf. ovenstående må man heller ikke kopiere disse). Desuden indeholder den også nye presets for PS4 Pro og Discord, så man kan vælge det så filmen bliver optimeret til disse enheder.

Ellers er HandBrake som den plejer fyldt med gode features. Blandt andet kan du vælge hvilke undertekster der skal med på filmen og hvilket sprog der skal vælges. Filmene kan komprimeres, men kvaliteten bliver altid god.

Hvis du har nogle spørgsmål til HandBrake er du velkommen til at skrive dem i kommentarerne.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x