Google Pixel 4 – Ny smartphone fra Google kommer ikke til DK

Google’s nye Pixel 4 der netop er lanceret i USA, kommer ikke til DK. Der findes dog stadig en måde at skaffe den, se med her.

Den 24. oktober 2019 kunne amerikanerne gå på gaden og købe Google’s nye smartphone Pixel 4. Der er tale om en kraftig og fed smartphone med et megagodt kamera. Klart en telefon jeg kunne finde på at anskaffe mig, hvis man altså kunne få den i Danmark.

Desværre går Google udenom Danmark i denne omgang. Pixel 4 bliver nemlig kun lanceret i Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Singapore, Spanien, Taiwan, Storbritannien og USA. Den vil blive solgt fra 799 amerikanske dollars, svarende til ca. 5.500 danske kroner.

Hvis du meget gerne vil have fat i Pixel 4, er der dog en mulighed for det, med en lille omvej. Du kan nemlig køre til Flensborg og købe den eller måske bestille den via nettet fra udlandet til levering i Danmark. Der er allerede en del netbutikker der er begyndt at tilbyde bestilling fra Danmark.

Telefonen findes i to størrelser der hedder Pixel 4 og Pixel 4 XL. Forskellen er kun den fysiske størrelse, fordi Pixel 4 har en 5,7″ skærm mens Pixel 4 XL har en 6,3″ skærm. Processeren er en Qualcomm Snapdragon 855, telefonerne har 6 GB RAM og du kan købe dem med 64 eller 128 GB plads. Som styresystem har telefonerne allerede fået det nye Android 10.

Kameraet har altid været et af Pixel-telefonernes styrker, og dette er ikke en undtagelse. Blandt andet lover Google at du kan tage flotte billeder når det er mørkt, uden at bruge blitz, og du vil kunne tage billeder af mælkevejen hvor du også kan se stjernerne på billederne.

Skærmen kører med 90 Hz, men telefonen kan selv skrue op og ned for frekvensen når der ikke er brug for det, for at spare batteri.

Som noget nyt har telefonen Motion Sense, hvor den kan mærke bevægelser uden at du rører telefonen. Meningen er at det bliver en ny måde du kan styre telefonen på uden at røre den. Den teknologi bliver spændende at følge med i.

Det er virkelig ærgerligt at Google Pixel ikke lanceres i Danmark, da det virkelig er en fed telefon. Måske det skyldes at især Apple har fat i smartphone markedet herhjemme.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x