Apple Watches – Nem adgang til mobil, betaling og EKG

Apple Watches fås i forskellige modeller, og med dem kan du udvide mulighederne med din iPhone og let gennemføre betalinger og mange andre muligheder.

Jeg har netop valgt at skifte min gammel Samsung telefon ud med en iPhone. Nu kigger jeg efter et smartwatch, da det er endnu en gadget som giver mange muligheder, og så kunne jeg også tænke mig at bruge Apple Pay noget mere, hvilket kan gøres meget nemt med et smartwatch. Når man har valgt iPhone som mobiltelefon, kan man vælge at købe et Apple Watch – nok det bedste smartwatch der findes på markedet.

Det er gennem tiden udgivet i mange varianter, men for tiden er der tre varianter at vælge imellem. Man kan vælge et Series 8 ur som ses nedenunder til venstre, et SE ur som ses i midten og et Ultra ur som ses til højre.

Et Series 8 eller Ultra ur er klart det mest attraktive, men selvfølgelig også dyrere. Et Apple Watch SE fås fra 2.399 kroner, et Apple Watch Series 8 fra 3.899 kroner og et Apple Watch Ultra fra 7.799 kroner. Så der er klart forskel, og mange vil nok sige at et ur til 2.400 kroner er dyrt nok. Men hvis du beslutter dig for at købe et Apple Watch, så kan det være en god ide som minimum at vælge et Series 8 ur i stedet og så give de 1.500 kroner ekstra for det. Det indeholder nemlig en del ekstra muligheder, herunder mulighed for at måle saturation (iltmætning), EKG og temperatur. Det kan selvfølgelig være du godt kan undvære de muligheder, men de er altså også fede at have med. Herudover har et Series 8 ur altid skærmen aktiv, og den har også mulighed for at hurtigoplade.

Lad os lige kigge lidt nærmere på funktionerne måling af saturation og EKG. Det er jo lidt nogle funktioner, som nogle kan mene man ikke behøver at måle i det daglige, fordi man kan bare gå til din læge og måle det. Nogle vil oven i købet mene at det bidrager til overdiagnostik og potentielle ulemper ved dette. Når det er sagt, så kan det være med til at opdage at man går rundt med fx. en hjerterytmeforstyrrelse, som man skal have kigget nærmere på. Det kan fx. være en atrieflimmer (forkammerflimmer), der hos nogle gør det nødvendigt at få blodfortyndende medicin.

Det med at skærmen altid er tændt betyder som angivet at den altid er tændt, mens en Apple Watch SE automatisk tænder når man løfter hånden. Det er nok ikke en afgørende faktor ift. at vælge Series 8 eller Ultra, men er bestemt godt at have med.

Apple Watch Ultra er markant dyrere end både Apple Watch SE og Apple Watch Series 8. Det skyldes især kvaliteten, fordi urkassen er lavet af Titanium, hvor den ved de andre to er lavet af aluminium. Og så har den bare en masse lækre detaljer, også selve urskærmen.

Når du kigger på et Apple Watch, kan du vælge imellem at købe en med kun GPS og en med GPS + Cellular. Men hvad er egentlig forskellen? Forskellen er at alle ure har WiFi og Bluetooth indbygget, så det betyder at for at du kan bruge telefon-funktionen, beskeder, betaling osv. så skal din iPhone være i nærheden. Et GPS + Cellular ur har også eSIM, så du kan tilknytte et digitalt simkort, hvorfor du så i princippet kan lade din iPhone blive hjemme og så ringe og betale med Apple Pay med dit ur i stedet for.

Hvis du vælger at købe et GPS + Cellular ur, så er der en ting med eSIM du skal være opmærksom på. eSIM kræver at du kan tilknytte et simkort til dit Apple Watch, og det skal være det samme simkort som er i din iPhone for at det giver mening. Det kræver at du får et ekstra eSIM fra din mobiludbyder, og det betaler man typisk omkring 30 kroner ekstra i abonnement for pr. måned. Men det kræver at din mobiludbyder understøtter det, og det er der endnu ikke mange i Danmark der gør. For øjeblikket er det kun 3, Telenor, Telmore, Telia og Yousee der understøtter dette. Jeg har selv Oister som mobiludbyder lige nu, og de understøtter IKKE eSIM til smartwatches på nuværende tidspunkt. Hvis jeg vil have et Apple Watch med eSIM skal jeg altså skifte mobiludbyder. Det er jeg dog heller ikke sikker på jeg vil, fordi selvom jeg vil nyde godt af mulighederne med et Apple Watch, kunne jeg aldrig drømme at tage afsted uden min iPhone i nærheden. Og derfor har mit Apple Watch slet ikke brug for eSIM.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x