Apple lancerer iPhone 12 – Her er nyhederne

Endelig fik vi at vide nyhederne ved den kommende iPhone – iPhone 12. Se dem alle her.

I de seneste måneder har der været en del rygter omkring den kommende iPhone 12. Der var blandt andet forventninger til 4 forskellige iPhones med skærmstørrelserne 5,4″, 6,1″ og 6,7″. Desuden den nye A14 processor der skulle gøre telefonen markant hurtigere og 5G understøttelse. Nu har Apple selv fortalt hvad den kommende iPhone 12 skal indeholde.

Der kommer hele 4 nye versioner af iPhone 12:

  • iPhone 12 Mini
  • iPhone 12
  • iPhone 12 Pro
  • iPhone 12 Pro Max

iPhone 12 Pro og Pro Max lanceres med et Super Retina XDR Display på henholdsvis 6,1 og 6,7″. Desuden lanceres skærmen af det nye materale Ceramic Shield, der angivelig skulle være meget mere modstandsdygtig end de traditionelle glasskærme. Rammen bliver i rustfri stål. Du vil kunne få dem i de fire farver: Pacific Blue, Gold, Silver og Graphite. Begge udgaver kommer til at kunne understøtte 5G.

De to modeller iPhone 12 og iPhone 12 Mini lanceres i størrelserne 5,4″ og 6,1″. Skærmen er også lavet af Ceramic Shield og rammen er lavet af aluminium. Du vil kunne få dem i fem forskellige farver. Begge modeller kommer også til at understøtte 5G.

Motoren i de nye iPhone 12 bliver processoren A14 Bionic. Det er en ny 5 nm chip, som de lover har op til 50% mere CPU og GPU hastighed end andre smartphones på markedet.

Kameraerne indeholder en teknologi som Apple kalder for “Night mode” og som angivelig skulle kunne tage pæne billeder, også i mørke. Der er tre kameraer på bagsiden af iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max, hhv. Ultra wide, Wide og Telephoto. Udgaverne iPhone 12 og iPhone 12 Mini lanceres dog kun med Ultra Wide og Wide.

Apple har også lanceret et accessory til iPhone 12, der kaldes for MacSafe. Med magnetisme sættes den på bagsiden og det skulle effektivisere den trådløse opladning mere, og samtidig kan du også have dit Visadankort liggende der.

De nye iPhones vil indeholde iOS 14. Den understøtter eSIM og har to simkort, så du kan have både privatnummeret og arbejdsnummeret på mobilen. Og så selvfølgelig også trådløs opladning, som du kender fra tidligere iPhones. Apple fortæller de har fjernet strømadapteren og ear pods fra pakken med iPhone 12, men du får stadigvæk et USB-C til Lightning kabel.

Du kan forudbestille iPhone 12 og iPhone 12 Pro den 16. oktober samt iPhone 12 Mini og iPhone 12 Pro Max den 6. november. Priserne kommer til at starte fra 699 amerikanske dollars svarende til knap 4.500 danske kroner.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x