Android Auto er kommet til Danmark – Få din smartphone på bilradioen

Android Auto er nu officielt lanceret i Danmark, så nu bliver det nemt at få Android på din bilradio.

Apple Carplay har længe været fremme i Danmark, hvor du kan koble din iPhone til din bilradio og så styre den via infodisplayet på din bilradio. Google har udviklet noget tilsvarende, der hedder Android Auto, men det har hidtil ikke været understøttet i Danmark. Det har dog været muligt at downloade en Android Auto app som APK udenfor Google Play, men det har ikke været for nybegyndere. Det er slut nu.

I december 2020 blev Android Auto nemlig officielt lanceret i Danmark, så nu kan du gå ind på Google Play og downloade app’en til din mobiltelefon. Dette gælder dog kun for dem der ikke har Android 10 eller mere – for det er indbygget i Android 10 og mere.

Jeg har netop fået ny bil der også understøtter Android Auto, og har derfor afprøvet det. Og det fungerer virkelig godt. Du sætter bare mobiltelefonen til USB porten på din bil og så kører det. Så kan jeg høre Spotify eller min yndlingspodcast mens jeg kører bil, eller få Google Maps direkte på displayet.

For at kunne bruge Android Auto skal du udover at downloade app’en til din mobil også have en bilradio der understøtter det. Vær opmærksom på, at mange bilradioer der reklamerer med at de understøtter Apple Carplay også understøtter Android Auto. Der reklameres endnu ikke med Android Auto, ofte fordi bilforhandlerne ikke er blevet gjort opmærksom på at det faktisk nu er understøttet i Danmark. Min bilforhandler fortalte også at det letteste var at bruge Apple Carplay, men Android Auto kunne godt lade sig gøre ved at downloade app’en på en speciel måde. Men det er faktisk forkert, fordi nu er det lige så let at bruge Android Auto.

Når din bilradio understøtter Android Auto og du har downloadet app’en skal du bare sætte den til via et USB kabel til din bil. Måske skal du på bilradioen vælge APP modulet for at den indlæser Android Auto, men ofte går det automatisk. Første gang skal du give nogle tilladelser på din mobiltelefon, men herefter kører det automatisk.

Nogle af de apps der understøttes på Android Auto er:

  • Google Maps
  • Google Assistenten
  • Spotify
  • Google Podcasts
  • TuneIn
  • Google News
  • Google Påmindelser

En af ulemperne ved Android Auto er at det er nødvendigt at forbinde med et USB kabel. Det burde køre trådløst, fx. via Bluetooth. Det samme gælder for Apple Carplay. Der begynder dog at komme biler frem der understøtter trådløs opkobling.

Jeg synes indtrykket af Android Auto er rigtig god, og jeg anbefaler dig at prøve det af hvis din bilradio understøtter det.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x