Ansigtsgenkendelse på iPhone – bliver mine fordomme gjort til skamme?

Er ansigtsgenkendelse blevet meget bedre de seneste år? Her kan du se hvordan Apple har valgt at bruge ansigtsgenkendelse til iPhone.

For nogle år siden havde jeg en mobiltelefon med ansigtsgenkendelse. Det blev jeg lidt træt af, fordi det virkede aldrig i mørket eller hvis man lige fik fanget en forkert vinkel. Siden har jeg kun købt mobiltelefoner med fingeraftrykslæser. Men i dag har stort set alle mobiltelefoner ansigtsgenkendelse, og spørgsmålet er om teknologien nu er blevet meget bedre.

Ja, det er den!

Ansigtsgenkendelse har nemlig angivelig udviklet sig en del, og nu skulle det være muligt at kunne genkende ansigtet, også i mørke. På en iPhone sidder der flere komponenter som deltager i ansigtsgenkendelsen. Det centrale er et infrarød kamera, som netop også kan se i mørke. Med dem detekteres 30.000 punkter på et ansigt, som omdannes til en unik kode der kan bruges til at låse telefonen op. Eller fx. godkende en betaling.

Hvis man forandrer sig, kan det også være svært for ansigtsgenkendelsen at genkende dig. Det kunne fx. være hvis du fik skæg eller hvis din frisure ændre sig. Men her kan teknologien faktisk hurtigt lære forandringerne, så du igen kan blive genkendt.

En smart feature er også, at man kan kræve at du fokuserer på kameraet ved ansigtsgenkendelsen. På den måde kan du forhindre at nogle tager din mobiltelefon og låser den op mens du sover, ved at fotografere dit ansigt.

Jeg har netop bestilt en ny iPhone, og det bliver spændende at teste om ansigtsgenkendelsen er blevet så meget bedre, siden sidst jeg brugte det.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x