Test om SMTP porte er åbne hos din VPS host

I denne artikel kan du se hvordan du let fra terminalen kan teste om en SMTP port er åben hos din VPS host.

Når du skal sende mails via en SMTP server, kan det ske ved flere forskellige porte:

  • Port 25: Standard SMTP porten
  • Port 465: SMTP port til SMTPS (SMTP over SSL)
  • Port 587: SMTP med understøttelse af TLS
  • Port 2525: Ikke anerkendt SMTP port som alternativ til 587

Port 25 er altså standardporten som stammer helt tilbage fra 1982, og den har gennem årene været meget brugt. Men de seneste år er der flere internetudbydere, hostingudbydere og VPS udbydere der er begyndt at blokere for port 25 fordi den er usikker og bruges for meget til spam. Port 25 bruges stort set ikke mere til at indsende mails til en SMTP-server, men bruges stadigvæk som SMTP relay hvor mailen sendes mellem servere.

Port 465 blev lanceret idet man ville have en SMTP port hvor man kunne sende mails over SSL, også kaldet SMTPS. Sidenhen blev porten tildelt en anden anvendelse, men har bevaret dets udbredelse til SMTP, hvorfor den ikke er afskaffet.

Port 587 er efterhånden standard SMTP porten der bruges i dag. Porten understøtter også TLS, hvilket giver ekstra sikkerhed når du sender mails.

Port 2525 er en SMTP port der bruges som alternativ til 587, når port 587 er blokeret. Den er ikke anerkendt af de to organisationer IETF og IANA, hvorfor det ikke er en offficiel SMTP port, men alligevel er den understøttet nogle steder.

Som udgangspunkt er port 587 førstevalg, port 2525 andetvalg, port 465 tredjevalg og port 25 fjerdevalg.

Mange VPS udbydere blokerer nogle af de forskellige porte. Og hvis du har en VPS hos en af de udbydere, kan du let teste om de blokerer en port. Du åbner bare terminalen og skriver følgende:

telnet smtp.gmail.com 25

Med denne kode forsøges der at forbinde til SMTP serveren ved Google ved hjælp af den port du angiver, og hvis porten er blokeret, så vil du typisk se følgende i terminalen:

telnet smtp.gmail.com 25
Trying 142.250.27.108...
Trying 2a00:1450:4025:401::6c...
telnet: Unable to connect to remote host: Network is unreachable

Man kan også få følgende svar:

telnet smtp.gmail.com 465
Trying 142.250.27.108...
Connected to smtp.gmail.com.
Escape character is '^]'.
Connection closed by foreign host.

Hvis det lykkedes at forbinde til serveren, vil det se således ud:

Trying 142.250.27.108...
Connected to smtp.gmail.com.
Escape character is '^]'.
220 smtp.gmail.com ESMTP p23-20020a1709061b5700b007ba46867e6asm572300ejg.16 - gsmtp

Jeg prøvede dette ved DigitalOcean, og fik følgende resultater:

Port 25Port 465Port 587Port 2525
DigitalOceanBlokeretBlokeretÅbenBlokeret
HetznerBlokeretBlokeretÅbenBlokeret

Kender du til andre VPS udbyderes status for blokering af SMTP porte må du meget gerne skrive det i en kommentar nederst, så det kan komme med på listen.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x