Opret et child theme til WordPress

Hvis du vil rette i koden til dit tema skal du oprette et child theme. Dette gør det muligt stadig at opdatere dit tema, uden at din kode bliver overskrevet.

Hvad er et child theme?

Et child theme er et slags undertema til dit rigtige tema. Med et child theme kan man rette i layoutet på et tema, uden at rette i koden til det oprindelige tema. Fordelen er at du i dit child theme kan tilpasse dit tema fuldstændig som du ønsker, og samtidig modtage opdateringerne til det oprindelige tema. Hvis du ikke har et child theme, vil de ændringer du har lavet i dit oprindelige tema blive overskredet hver gang du opdaterer.

Opret nyt child theme

Det tema jeg bruger her på WPtutorials.dk hedder f.eks. Montezuma. For at oprette et child theme til dette tema, opretter du en ny CSS fil kaldet style.css. Den skal starte med nedenstående tekst. I denne tekst fremgår bl.a. navnet på child themet og nogle forskellige metadata omkring temaet. Det er især vigtigt at linjen med “Template” peger på det oprindelige tema og linjen “@import” peger på det oprindelige temas CSS fil. Vær også opmærksom på at der er forskel på små og store bogstaver.

/*
 Theme Name: Montezuma Child theme
 Theme URI: http://wordpress.bytesforall.com/wordpress-themes/montezuma/
 Description: Montezuma Child theme
 Author: BytesForAll
 Author URI: http://wordpress.bytesforall.com/
 Template: Montezuma
 Version: 1.0.0
 */
@import url("../Montezuma/style.css");
/*
 ------------------------------------------------------- */

Alle dine ændringer til temaets CSS-fil kan du skrive som CSS koder nedenunder dette. Du gemmer CSS filen og gemmer den i en mappe der hedder f.eks. Montezuma-child og ligge den under wp-content/themes. Den CSS fil du har her i dit child theme overstyrer den oprindelige CSS fil der er i dit oprindelige tema, så dine ændringer prioriteres.
Udover denne CSS-fil kan du også have andre filer. Du kan f.eks. have en functions.php fil der ofte bruges til at tilføre nye funktioner. Til forskel fra CSS filen, overstyrer denne ikke, men funktionerne i den indlæses sammen med de funktioner der er i den oprindelige fil.
Herudover kan du tilføje alle mulige andre filer, som f.eks. header.php eller footer.php. Filerne her overstyrer også, så det er dem der gælder.

Aktiver child theme

Når du har uploadet dit child theme, er det klar til at blive aktiveret. Gå til Udseende -> Temaer og find temaet der hedder Montezuma-child her og aktiver det. For fremtiden kan du nu altid lave ændringer i dit child theme og så stadig opdatere det oprindelige tema.
Det var lidt omkring hvordan du opretter et child theme. Det bør du altid gøre, hvis du ønsker at rette i noget kode på din side.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x