Ny Snapdragon 865 plus er lanceret

Qualcomm har lanceret deres flagship chipset for efteråret 2020, nemlig en ny Snapdragon 865+ chipset.

Qualcomm har opgraderet deres Snapdragon 865 processor til 865+. De lover 10% boost i både CPU og GPU performance. Det nye chipset vil være en del af ASUS ROG Phone 3 der blev afsløret 22. juli, Lenovo Legion Phone, Samsung Galaxy Note 20, Samsung Galaxy Z Flip 5G, Samsung Galaxy Z Fold 2, Nubia Red Magic 5S, Xiaomi Mi 10 Pro+ samt en telefon fra IQOO og Realme.

Clockfrekvensen for Snapdragon 865+ stiger med lanceringen til 3,1 GHz og dermed stiger ydeevnen for CPU med 10%. Det samme fortæller Qualcomm gælder for grafikken.

Desværre har de ikke formået at integrere modemmet helt på chipsettet, hvilket ellers ville være rart for at undgå en ekstra komponent, der også kan sluge strøm. Dette må vi vente på deres 2021 model for at se.

Flere benchmark tests af den nye Snapdragon 865+ viser den slår A13 Bionic fra Apple. I en Geekbench 5 singlecore test fik A13 ganske vist flere point end Snapdragon, men til gengæld fik Snapdragon flere point i Multicore testen og en AnTuTu Benchmark 8 test.

Nu venter vi bare på at Apple lancerer deres næste A14 chipset, der formentlig vil forsøge at tage kampen op imod Snapdragon 865+.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x