Nu har Snapchat også fået en AI chatbot

Først kom ChatGPT, så kom Bing Chat, så kom Google Bard og nu kommer Snapchat med sin egen AI chatbot.

Hvis du har Snapchat, så modtog du måske i dag en chat fra en ny følger. Det var fra “My AI”, som introducerede sig som din nye AI-chatbot. Beskeden kunne se ud som nedenunder:

Og ja, du læste rigtigt, Snapchat har fået sin egen AI chatbot nu. Den nye chatbot er en implementering af ChatGPT i Snapchat. Det fremgår dog ikke om der er tale om GPT 3.5 eller 4.0. Det spurgte jeg dog den nye AI chatbot om, og her svarede den at den brugte den nyeste version af GPT, som er GPT-3. Det tyder mere på at det er GPT 4.0 den anvender.

Jeg spurgte den så om den kunne slå op på internettet, hvilket GPT-3 ikke kan som standard. Dette bekræftede den at den kunne. Bing Chat er baseret på GPT 4.0, men den er kombineret med evnen til at kunne slå op på nettet.

Bagefter spurgte jeg om hvilke partier den danske regering består af, for at se om den svarede det korrekte svar: Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne. Her fik jeg at vide at den danske regering bestod af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF og regeringen trådte til 27. juni 2019. Den svarede dog korrekt at Statsministeren er Mette Frederiksen.

Så spurgte jeg ind til prisen på en Tesla Model Y LR i Danmark, som aktuelt er 440.990 kroner. Ideen var her at hvis den fungerede ud fra GPT 4.0 og kunne slå op på internettet ville den svare korrekt. Men den svarede at prisen er omkring 600.000 kroner og at Tesla sidst sænkede priserne april 2021. Altså fuldstændig forkert.

Som en sidste test spurgte jeg hvad Diskontoen var, som er en af de styrende renter fra Nationalbanken, og som jeg ved i går blev ændret til 2,85%. Her svarede den 0,0% hvilket stemmer bedre overens med niveauet for Diskontoen i 2021, som GPT 3.5 indeholder information til. Jeg prøvede samme spørgsmål i Bing Chat og den skrev den var 2,60% som er det korrrekte svar, fraset den renteændring på 0,25% der skete i går. ChatGPT svarer ligesom Snapchats AI chatbot også 0,0%.

Udfra svarende på spørgsmålene virker det som at Snapchats AI chatbot er baseret på version 3.5. Den svarer godt nok at den også kan slå op på internettet, men det har jeg ikke kunnet verificere. Den har i hvert fald ikke kunnet give mig nogle links eller slået op på noget aktuelt information.

Snapchat bliver ikke de seneste der implementerer AI i deres produkter. Vi kommer til at se det integreret overalt, på godt og på ondt. Det er vigtigt at være opmærksom på at disse AI chatbots stadig lyver, selvom de ikke kan svaret. Det er nok deres største svaghed.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x