Kopier hel hjemmeside til offline visning

Har du nogensinde brug for at tage en kopi af en hel hjemmeside? Dette kan du med HTTrack Website Copier, der downloader hele hjemmesiden og lader dig surfe på den offline.
Man indtaster altså bare en URL adresse og så hentes hele hjemmesiden inkl. undersider og billeder ned på din computer. Hjemmesiden gemmes som HTML og kan derfor browses offline. Dette kan man bruge til flere ting:

  • Hvis man vil gemme hvordan en hjemmeside har set ud på et bestemt tidspunkt, for at forhindre at hjemmesiden forsvinder.
  • Hvis man vil gemme udseendet af en hjemmeside, inden den lukkes ned.
  • Hvis man vil kunne browse en hjemmeside offline.

Det kan ikke bruges til at:

  • Tage en direkte kopi af din hjemmeside, fordi du ikke har adgang til den – og herefter relancere den. I hvert fald ikke hvis hjemmesiden er lavet i et dynamisk programmeringssprog, f.eks. PHP og har en MySQL database tilknyttet. Her skal du hente den ned med FTP.

HTTrack Website Copier er et gratis program du kan bruge til dette. Programmet gemmer altså alle sider som HTML og laver links om, så de kan browses indbyrdes og du derfor kan klikke på links.
Programmet findes til Windows og Linux. Windows-versionen hedder WinHTTrack, mens linuxversionen hedder WebHTTrack. Der findes faktisk også en Android version der hedder HTTrack.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x