Installer Google Chrome i Linux Mint

Hvis Google Chrome er din yndlingsbrowser vil du sagtens kunne bruge den i Linux også. I denne artikel kan du se hvordan du installerer Google Chrome i Linux Mint.
En af de udfordringer du står med, hvis du vil køre med Linux, er at få et alternativ til de programmer du anvender i Windows eller Mac. Hvis du anvender Google Chrome som browser, er du heldig fordi den findes også til Linux.
Du åbner blot standardbrowseren i Linux Mint, Firefox, og går ind denne adresse hvorved hjemmesiden allerede har fundet ud af at det er Linux du har installeret. Tryk på Download Chrome.

Så skal du vælge hvilken version af Linux du kører. Der henvises her til en af stamversionerne af Linux, og her stammer Linux Mint fra Ubuntu der oprindeligt stammer fra Debian. Du vælger derfor den første og trykker Accepter og installer.

Her vil Firefox så downloade filen. Tryk blot OK.

Så åbner installationsprogrammet og du trykker blot på Installer. Du bliver så bedt om at bekræfte med administratorpassword (root password). Dette gør du bare.

Så går installationen igang. Når den er færdig får du nedenstående besked og kan herefter lukke installationsprogrammet.

Nu er Google Chrome installeret og du trykker blot på menu (startknappen) og søger efter Chrome så kommer den frem. Første gang du starter Google Chrome op, spørger den om du vil gøre den til standardbrowser. Dette siger du bare ja til og så åbner Google Chrome.

Dette var en lille guide til hvordan du installerer Google Chrome. Måske en relativ let ting, men som nogle dog kan finde svært hvis de ikke er vant til Linux.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x