Hvad er Linux?

Linux er et operativsystem ligesom Windows og MacOS – og du kan få det helt gratis. Se her hvad Linux er og hvordan det er bygget op.
Jeg har brugt Linux lige siden 2003. Ikke som det primære styresystem, men ved siden af Windows og senere hen MacOS. Med tiden er Linux blevet et system, der nu er lige så let at gå igang med, som hvis du skulle lære at bruge Windows eller Mac. Jeg kan derfor kun anbefale dig at kigge nærmere på de forskellige Linuxdistributioner.

Hvad er Linux?

Men lad os først lige kigge på hvad Linux er for noget. Tilbage i 90’erne var der en mand der hed Linus Thorvald, der som et hobbyprojekt skabte det, der i dag kaldes for Linuxkernen. Det er motoren i Linux, og den er bygget på et andet operativsystem der hedder Unix. I starten indeholdte Linuxkernen kun en terminal, der minder om Microsoft DOS, hvis du er fra den tid hvor det blev brugt. Her kunne man skrive de koder der skulle til, for at styre styresystemet. Den første version af Linuxkernen blev udgivet i 1991 og den havde versionsnummer 0.01.
Linux er udviklet som det der hedder Open Source, hvilket betyder at kildekoden er åben og tilgængelig. Det er for eksempel ikke tilfældet med Windows, hvor kildekoden er top hemmeligt. Men ideen ved Linux er at alle kan se hvordan Linux er lavet og alle kan hjælpe til med at udvide det. Så på den måde er der en del udviklere der har udvidet forskellige dele af Linux eller bygget nye ting der fungerer til Linux. Det er det der har givet de mange muligheder, som du kan i Linux.
Selve navnet “Linux” kommer fra grundlæggerens fornavn “Linus” og X’et hentyder til at det er bygget på UNIX. Hvis du ikke endnu har lagt mærke til det, så har Linux en maskot der er en pingvin der har fået navnet Tux.

Opbygningen af Linux

Jeg har indtil videre kun nævnt Linuxkernen, der er selve motoren i Linux, men i virkeligheden meget uinteressant alene. Der er altså også mange andre vigtige elementer, der findes til Linux, og som gør at styresystemet virker.
En af dem er Bootloaderen. Bootloaderen er det første der starter på en computer, og det er den der starter styresystemet. Hvis du har både Windows og Linux installeret på din computer, er det Bootloaderen der styrer hvilken der åbnes, eller måske giver dig valget mellem de to installerede systemer. Den mest populære Bootloader hos Linux hedder GRUB, og den giver mulighed for at kunne starte både Windows og Linux.
En anden vigtig ting er det der kaldes for daemoner. Det er baggrundstjenester der starter op, efter du har startet styresystemet op eller efter du har logget ind. Det kan for eksempel være baggrundstjenester der styrer lyd, dit netværk eller måske muligheden for at printe noget.
Så er der også det der kaldes for en shell, selvom de fleste nok kender den som Linuxterminalen. Det er den der gør det muligt at styre Linux fra en kommandoprompt med forskellige kommandoer. Det er et meget nyttigt værktøj, men i dag kan Linux styres 100% uden at bruge Linuxterminalen.
Endelig er der en display server. Det er den der styrer selve grafikken på skærmen, og et eksempel på en display server er X-server eller Wayland.
Så kommer der det der kaldes for et desktop environment der også kaldes et grafisk miljø eller skrivebordsmiljø. Det er det der svarer lidt til selve Windows, og er altså udseendet af dit styresystem. Måske det faktisk er den vigtigste ting du skal kigge på, hvis du skal have det styresystem du godt kan lide. Eksempler på desktop environments er KDE, GNOME eller Unity. Hvert desktop environment har også sin egen pakke med programmer og værktøjer til for eksempel at styre filer, ændre indstillinger eller spille spil.
Så findes der pakkesystemer der er vigtig for måden at installere programmer i Linux på. De minder måske mest om ZIP filer, men det er altså pakker med software som du så kan installere på din linuxdistribution. De to mest almindelige hedder deb-pakker og rpm-pakker. I praksis betyder det at du skal finde programmer med den rigtige pakketype, når du skal finde programmer til din linuxversion.
Som du nok kan se, er der mange forskellige valg at tage når vi taler Linux. Det er lidt anderledes i forhold til Windows og Mac, hvor der kun er ét valg. Disse mange forskellige valg er samlet i nogle pakker, der kaldes for Linuxdistributioner. Selvom alle linuxdistributioner i princippet er Linux og alle fungerer basalt set på samme måde, kan man næsten sige at de hver især er sit eget operativsystem. Du kan altså frit prøve dig frem og finde det der passer bedst til dig. Lige nu er de mest populære linuxdistributioner:

Du kan finde mange andre linuxdistributioner på sitet Distrowatch, hvor du kan følge med i hvilke der er mest populære.

Er Linux gratis?

Svaret på det spørgsmål er, at det afhænger af hvilken linuxdistribution du vælger. Nogle linuxdistributioner er til professionelle eller firmaer, og kan godt koste penge, mens langt de fleste er gratis.
Grunden til at Linux kan være gratis, er fordi der verden over er tusindvis af udviklere der sammen arbejder for at skabe det bedste og mest frie styresystem.
Jeg håber du her fik en introduktion til hvad Linux er for noget. Personligt synes jeg det er spændende at prøve de forskellige Linuxdistributioner, og jeg anvender til dagligt Linux på flere computere. Pt. anvender jeg Linux Mint og Ubuntu, der begge er gode begynderdistributioner.

0 0 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

Abonner
Giv besked ved
guest
9 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Ditlevsen Smarie
Ditlevsen Smarie
4 måneder siden

Supergod artikel, som er enkel, veltilrettelagt og forståelig – selv for en 70-årig unørdet computerbruger. Tak for den!

Lene Gleie
Lene Gleie
4 måneder siden

Tak for at vi må læse din fine artikel.
Vi har en Cromebook som er helt ny, og vi skal først til at lære den at kende, overvejer om vi kunne have glæde af at få Linux på den.
Vh Lene

Lene Gleie
Lene Gleie
4 måneder siden

Hej igen. Tak for svaret 😊 Er Ubuntu gratis? Hvor meget fylder Linux? Vores største problem er at vi laver fotobøger, og da vi havde Windows på den gamle pc’er var der et væld af muligheder, men på vores Cromebook er der ikke mange ting vi kan lave, tænker om kapaciteten er for lille? Vh Lene

Lene Gleie
Lene Gleie
4 måneder siden

Hej. Der brugte vi Windows. Faktisk har vi lidt fortrudt at vi blev forblændet af dygtig sælger, i stedet for at købe en alm pc. Vh Lene

Lene Gleie
Lene Gleie
4 måneder siden

Ja det var faktisk Elgiganten 😢

9
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x