Anmeldelse af SONY BDP-S6200

Her får du en anmeldelse af SONY BDP-S6200 – en moderne blueray afspiller med indbygget WiFi, så du også kan se Netflix direkte fra afspilleren. 
Vi er begyndt at se en udvikling af enheder i hjemmet, så de bliver mere og mere integrerede med hinanden og med internettet. Dette har resulteret i en del af de såkaldte smartenheder, hvor man får nogle indbygget apps med enheden.
SONY BDP-S6200 har indbygget WiFi og en Netflix app. Det betyder at du fremover ikke behøver at koble computeren til dit TV, hvis du ikke har Netflix på dit TV – men fremover kan du bruge din Blueray afspiller til at se Netflix. Ligeledes vil du også kunne styre Netflix via en fjernbetjening, hvilket nærmest gør Netflix til en TV-kanal.
SONY-BDP-S6200
Afspilleren har en også en indbygget webbrowser, så du kan surfe på nettet direkte på TV-skærmen. Dette er godt hvis du lige skal vise nogen en hjemmeside. Denne kan du også bruge til at vise Youtube videoer på dit TV.
Noget andet der er rigtig godt ved netop denne blueray afspiller, er at den også understøtter 4K. 4K er den nye standard for TV vi snart vil se, hvor vi får opløsninger der er meget større end den HD kvalitet vi ser i dag. Med denne blueray afspiller, vil du altså være klar til 4K, så du også kommer til at kunne se film i den høje kvalitet.
Blueray afspilleren understøtter også 3D bluerays – og kan faktisk udover dette også lave 2D om til simuleret 3D. Dette er også en af de kommende teknologier vi vil se – selvom jeg nu stadig har min tvivl om hvorvidt 3D for alvor nogensinde vil slå igennem i det private hjem.
Endelig har du også med denne blueray afspiller mulighed for at spejle skærmen på din smartphone, så denne vises på dit TV. Dette er meget anvendeligt, hvis du lige skal vise hele familien de nyeste billeder du har taget.
Faktisk bliver denne blueray afspiller integreret med din smartphone eller tablet. Du kan derfor anvende din smartphone eller tablet til at styre blueray afspilleren – og du kan dele din oplevelse med en film du ser på de sociale medier.
SONY BDP-S6200 giver en fremragende billedkvalitet, så går du op i at dine film vises i høj nok kvalitet, bør du overveje at købe denne blueray afspiller.
SONY BDP-S6200 er en rigtig god og stabil blueray/DVD afspiller der er fyldt med den nyeste teknologi og giver dig en masse muligheder. Den kan købes via Wupti.com hvor du kan bestille din nye blueray afspiller direkte til døren. Den koster på nuværende tidspunkt 1149 kroner, hvilket bestemt ikke er meget for en blueray afspiller med WiFi og 4K-understøttelse.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x